Duran var vidne til blodbad: Jeg ville ikke dø

- Jeg så død og ødelæggelse. Det var et skrækkeligt syn, fortæller Duran Hassan, der var vidne til massemordet

Ekstra Bladet er i München. Se optagelser fra området dagen derpå, hør vidneberetning og gense den voldsomme video fra skyderiet lige her

Oplevede du skuddramaet i München? Kontakt os på sms til 1224 eller mail til 1224@eb.dk

Ekstra Bladet (MÜNCHEN): Bare 12 timer efter en 18-årig mand koldblodigt myrdede ni personer ved et shopping-center i München, er folk samlet på gerningsstedet for at lægge blomster og vise deres respekt.

Ekstra Bladets reporter, der netop er ankommet til stedet, mødte Darun Hassan, der befandt sig ved shopping-centret Olympia-Einkaufszentrum, da den 18-årige mand gik amok.

- Jeg var ude at handle med min familie, da vi pludselig hørte skud i området. Jeg skyndte sig hjem med min søn, og så gik jeg ud igen for at se, hvad der skete, fortæller han til Ekstra Bladets reporter.

- Jeg så død og ødelæggelse. Det var et skrækkeligt syn, siger Duran Hassan til Ekstra Bladet. (Foto: Anthon Unger)
- Jeg så død og ødelæggelse. Det var et skrækkeligt syn, siger Duran Hassan til Ekstra Bladet. (Foto: Anthon Unger)
 

(Foto: AP) 112 - 23. jul. 2016 - kl. 06:08 OVERBLIK: Massakren i München time for time

Men da han kom tilbage, var det allerede for sent.

- Jeg så død og ødelæggelse. Det var et skrækkeligt syn. Der lå døde mennesker, der lå sårede mennesker. Jeg prøvede at snakke med dem, og det var ganske forfærdeligt. Jeg ønskede ikke selv at dø, siger Duran Hassan, der stadig er meget chokeret.

Flere af Münchens borgere har lagt blomster til minde for de ni ofre. Foto: Anthon Unger.
Flere af Münchens borgere har lagt blomster til minde for de ni ofre. Foto: Anthon Unger.
 

112 - 23. jul. 2016 - kl. 08:36 Tyskerne undrer sig: Merkel tavs efter massedrab

'Jeg er tysker'
Ifølge Ekstra Bladets reporter er store dele af verdenspressen mødt op ved gerningsstedet. Det er normalt et roligt beboelseskvarter i udkanten af München, men i dag ligger tragedien tungt hen over byen.

Den 18-årige mand stammer fra Iran, men har de seneste år boet med sine forældre i München. Det er endnu uklart, hvad den 18-åriges motiv har været.

Ifølge Bild har beboere hørt gerningsmanden råbe: - Er I tilfredse nu? Jeg er tysker!

Ni personer blev dræbt ved indkøbscentret Olympia i München. Foto: Anthon Unger.
Ni personer blev dræbt ved indkøbscentret Olympia i München. Foto: Anthon Unger.
 

Politiet arbejdede fredag aften ud fra en mistanke om, at det var et terrorangreb, men det er endnu ikke blevet bekræftet af myndighederne. I dag vil politiets talsmand heller ikke lægge sig fast på noget.

- Politiet vil ikke sige noget om radikalisering eller islamisme. Det er stadig det spørgsmål, man går og roder med, lyder det fra Ekstra Bladets udsendte.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Den 18-årige mand kom fra iransk, men havde boet de seneste to år i München. Foto: AP. 112 - 23. jul. 2016 - kl. 09:38 Iran fordømmer massemorder

1 af 4 Foto: Anthon Unger.
2 af 4 Foto: Anthon Unger.
3 af 4 Foto: Anthon Unger.
4 af 4 Foto: Anthon Unger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere