Dykker fløjet til Rigshospitalet

Der er lige nu en eftersøgning i gang efter en dykker, der er forsvundet ved Storebælt

Dykkeren er blevet fløjet til rigshospitalet. Foto: Kenneth Meyer
Dykkeren er blevet fløjet til rigshospitalet. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En dykker blev søndag meldt savnet ved Storebælt, og en større eftersøgning iværksat.

Kort efter 13.30 er dykkeren fundet, og vedkommende er fløjet til Rigshospitalet. Det skriver Forsvaret på Twitter:

'Redningsaktion ved Storebæltsbroen afsluttet. Redningsbåd fra Korsør har fundet en person, som er fløjet til Rigshospitalet med helikopter.'

Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi oplyser til Ekstra Bladet, at vedkommende har deltaget i en konkurrence i harpunskydning. Politiet går nu i gang med at efterforske ulykken:

- Vi går i gang med vores efterforskning. Vi undersøger hans udstyr, og så afhører vi dem, som han har været sammen med, siger Henrik Karlsen, vagtchef.

Tidligere sagde Forsvaret til Ekstra Bladet:

- Forsvaret eftersøger en dykker, der er forsvundet i Storebælt i forbindelse med en dykkerkonkurrence, siger Søren Lindhardt, pressevagt, Forsvarskommandoen.

Han fortalte, at der var sat helikopter ind i eftersøgningen, ligesom et skib fra Forsvaret og to skibe fra Marinehjemmeværnet er deltager i eftersøgningen. Desuden var civile samt deltagere fra konkurrencen med til eftersøgningen.

Eftersøgningen er startet omkring klokken 13.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere