Dykkere fandt druknet ved Langelinie

Søværnets dykkere fandt død person på havbunden

Under en træningsdykning fandt dykkere fra Søværnet i dag en død person på havbunden ud for Langelinie Allé. Den døde er endnu ikke identificeret.

Søværnets dykkere markerede findestedet, da da ikke var tvivl om, at personen havde været død i længere tid, hvorefter dykkere fra Hovedstadens Beredskab (tidligere Københavns Brandvæsen) blev sendt til stedet for at hente liget op.

- Vi har i øjeblikket ingen, der er meldt savnede i Københavns politikreds, men vedkommende kan jo stamme andre steder fra. Vi håber, der er identifikation på liget, når vi får det undersøgt, siger central vagtleder Michael Andersen, Københavns politi.

Brandvæsenets dykkere blev tilkaldt klokken 11.04.

Den 19. februar blev politiet og Hovedstadens Beredskab kaldt til Langelinie, fordi en båd sejlede rundt på vandet i cirkler med motoren kørende. Dengang fandt brandvæsenets dykkere ingen personer i vandet.

Motorbåden viste sig at være stjålet fra Fisketorvets bådudlejning. Politiet ved ikke, om der er en sammenhæng mellem bådtyveriet den 19. februar og fundet af den druknede i dag, men det undersøges nu.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere