Dykkere redder mand op af sø: Nu kæmper de for hans liv

Nordsjællands Politi undersøger søndag aften en mulig drukneulykke i Søllerød Sø nord for København

Manden bæres væk af redningsfolkene. Foto: Mogens Flindt
Manden bæres væk af redningsfolkene. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Nordsjællands Politi undersøger søndag aften en mulig drukneulykke i Søllerød Sø nord for København.

Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.

- Klokken 19.35 får vi en anmeldelse en drukneulykke, hvor en kano er kæntret med to personer i. Hvorfor den er kæntret, ved vi endnu ikke. En person har reddet sig i land, men vi mangler stadig den anden, siger vagtchef Martin Bakke.

Der er ifølge vagtchefen tale om to mænd, der har været ude at sejle. Der er tale om to ukrainske brødre i 30'erne, som er kæntret.

- Kanoen er kæntret omkring 100 meter fra bredden, siger vagtchefen.

Politiet arbejder lige nu derude, oplyser vagtchefen. Der er sat en båd og dykkere i vandet, og derudover er en helikopter også ankommet i forbindelse med eftersøgningen.

Klokken 20.41 oplyser politiet, at manden er reddet op fra søen. Der ydes lige nu førstehjælp, og manden bliver kørt til Rigshospitalet. Hans tilstand er ukendt, skriver politiet på Twitter.

Kanoen er kæntret. Foto: Mogens Flindt
Kanoen er kæntret. Foto: Mogens Flindt

1 af 3 En mand fik reddet sig i land, en anden er stadig savnet. Foto: Mogens Flindt
2 af 3 Foto: Mogens Flindt
3 af 3 Manden bæres væk af redningsfolkene. Foto: Mogens Flindt