Dyrehospital plyndret for farligt stof

Stoffet er stærkt bedøvende og farligt, advarer politiet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Hestebedøvelsesmidlet ketamin er blevet stjålet fra et dyrehospital i Morud.

Fyns Politiet advarer derfor på Twitter, for stoffet skal kunne bedøve en hest og er altså stærkt bedøvende og farligt.

- Vi har haft et indbrud på et hestehospital, hvor nogen har brudt ind og har stjålet 24 gange 50 milliliter ketamin, siger Ehm Christensen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Det er altså over en liter af stoffet, der er blevet stjålet. Om gerningsmændenes motiv er videresalg eller til eget forbrug, kan politiet ikke sige noget om endnu. Men meget af det ketamin, der bliver solgt på gadeplan, er stjålet fra dyrehospitaler.

- Normalt bliver ketamin brugt til bedøvelse til heste i forbindelse med kirugiske indgreb. Man kan komme rigtig galt af sted, hvis man ikke bruger det med omtanke, og man skal passe på med at bruge det, siger Ehm Christensen.

Indbruddet er sket i tidsrummet mellem 17.15 onsdag og 6.30 torsdag morgen. Politiet fik anmeldelsen klokken 06.38.

Politiet kan ikke sige, hvor langt de er i efterforskningen af sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere