e-Boks virker igen som normalt

Flere oplever problemer med at logge ind, lyder det fra den digitale postkasse

Opdateret klokken 14.15: Tirsdag eftermiddag er der igen normal drift af e-boks på web og app.

Tirsdag oplever e-Boks store driftsproblemer.

Det oplyser selskabets pressetjeneste over telefonen.

'Vi oplever driftsproblemer ved login og til forskellige servicer. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt,' lyder det blandt andet.

Susanne Søndahl Wolff fra e-Boks bekræfter.

- Der har været ustabilitet siden klokken 10, og vi arbejder på højtryk på at løse problemet, siger hun.

Der er problemer med at logge ind på nettet og på appen samt på hjemmesiden borger.dk.

Der er både problemer med at logge ind via appen og nettet, fortæller e-Boks.

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår problemet er løst.

Virksomheden blev stiftet i 2001 og er ejet af PostNord og Nets.

Fra 2021 er det virksomheden Netcompany, der har vundet opgaven med at drive systemet bag den digitale post fra det offentlige.

E-boks A/S fortsætter med at drive postkassen for kommunikationen med private aktører, der eksempelvis sender lønsedler til danskerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere