Edward Snowden sagsøger Norge

Whistlebloweren skal modtage en pris i Norge, og vil derfor have rettens ord for, at landet ikke kan udlevere ham til USA

Foto: AP
Foto: AP

Edward Snowden vil have den Norges ord på, at de ikke udlevere ham til USA, og derfor sagsøger den kendte amerikanske whistleblower nu staten.

Det skriver skribent- og ytringsfrihedsorganisationen Norsk PEN i en pressemeddelse.

Anledningen er, at organisationen har valgt at tildele Snowden Ossietzkyprisen for 2016 for 'hans indsats for at forsvare ytringsfriheden'.

Ifølge Norsk PEN vil Edward Snowden gerne selv komme til Norges hovedstad Oslo og modtage prisen personligt.

Derfor har organisationen hyret et advokatfirma til på vegne af whistlebloweren at sagsøge den norske stats og justitsministeriet.

- Snowdens påståede lovovertrædelse består i at have advaret om masse-overvågning i regi af den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Hans handlinger er klart af politisk karakter, og det er klart, at efter den norske udleveringslov og ifølge international ret at han ikke kan udleveres til USA, skriver de i pressemeddelelsen.

Retten skal derfor fastslå, at Norge ikke har lov til at udlevere ham til sit hjemland, så snart han sætter fødderne på norsk jord.

Tidligere på året kom det frem, at et amerikansk transportfly i al hemmelighed i 2013 havde fået tilladelse af den danske stat til, under S-R-regeringen, at stå klar i Københavns Lufthavn.

Det fremgik ikke klart af papirerne, som Ekstra Bladet havde fået aktindsigt i, hvad flyet skulle bruges til, men ifølge den amerikanske whistleblower Edward Snowden selv stod flyet klar til at 'kidnappe' og føre ham til USA, hvor han skulle retsforfølges

Se også: Pind: Hemmeligt fly skulle transportere Snowden til USA

Se også: Enhedslisten: Grotesk af S-regering at jagte Snowden

Se også: EL amok på Pind: Han er 'dybt, sygt arrogant'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere