Efter 26 domme: Grædende Gimi-'Boss' Levakovic alligevel ikke udvist

Gimi Levakovic slipper for udvisning af landet, men slipper ikke for fængselsstraf

Gimi Levakovic slipper for udvisning, men skal stadig halvandet år i fængsel.

Den storkriminelle kroat Gimi 'Boss' Levakovic er netop trådt ind i retssalen i Østre Landsret, hvor ingen af hans pårørende er til stede. Han ser anspændt ud.

Kort efter får han at vide, at han er blevet idømt et år og seks måneders fængsel. Samtidigt får han at vide, at han alligevel ikke skal udvises af Danmark.

Oven på dommen fælder 'bossen' en tåre og han finder et tørklæde frem fra lommen, som han bruger til at tørre øjnene med.

For dermed omstøder Østre Landsret dommen fra Retten i Næstved, hvor han blev han idømt et år og tre måneders fængsel og udvisning i 12 år.

Gimi 'Boss' Levakovic er glad for poloskjorter fra Hugo Boss. Her har han hængt en stak op i en parasol, så der er tale om et regulært Hugo Boss-poloskjortehjul. (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 30. sep. 2015 - kl. 23:52 Gimi 'Boss' i surt brev til Ekstra Bladet: I laver falsk historie

(Foto: Polfoto/Jakob Jørgensen)
(Foto: Polfoto/Jakob Jørgensen)
 

Truede med pistol under grillfest
Episoden med våbenbesiddelse fandt sted ved en sammenkomst i Korsør.

Her havde han medbragt en skarpladt pistol, der var gemt i noget tøj i en håndtaske. Undervejs i grillfesten blev han voldsomt beruset og truede flere af de tilstedeværende med, at han ville skyde dem.

Inden da var pistolen dog blevet gemt for ham på et aflåst værelse, men flere af de tilstedeværende flygtede skrækslagne, da han kom med truslerne.

I landsretten var det især udvisningen, der var i fokus for både forsvarer og anklager.

Siden han var 18 år gammel, er han dømt 26 gange for alt fra tricktyverier mod ældre til afpresning og trusler.

- Hans kriminalitet er vedvarende. Han vandrer ind og ud af fængslerne, og hans kriminalitet bliver grovere og grovere.

- Hans konstante kriminalitet gennem mange år viser, at han ikke har magtet eller ønsket integration, og der er heller ikke udsigt til noget, der bare minder om integration, siger Morten Ebbe Nielsen i Østre Landsret.

Gimi 'Boss' Levakovic er glad for poloskjorter fra Hugo Boss. Her har han hængt en stak op i en parasol, så der er tale om et regulært Hugo Boss-poloskjortehjul. (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 6. okt. 2015 - kl. 08:45 Afgørelsens dag for Gimi 'Boss' Levakovic

Mest færdselsforseelser
Ifølge Levakovics forsvarer Bjørn Elmquist er 65 procent af dommene for færdselsforseelser, og han mener ikke, at hans forbrydelse er grov nok til at udvise ham.

Desuden har han alene forældremyndigheden over to mindreårige børn, der vil betale en høj pris for en udvisning - selv hvis de rejser med deres far til Kroatien.

- Romaer bliver diskrimineret mange steder i Europa, også i Kroatien. Her bliver romabørn sat i klasser med mentalt handikappede, fordi de ikke taler sproget, lyder det fra forsvareren.