Efter angreb på brandfolk: Nu blander minister sig

Hos Danske Beredskaber er man rystet over nattens angreb på brandfolk flere steder i landet

Flere steder i landet blev brandfolk angrebet med fyrværkeri. Video: Kenneth Meyer, Øxenholt Foto, Byrd/MJJ. Redigering: Martin Ekelund

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Efter flere angreb på brandfolk nytårsnat vil forsvarsminister Trine Bramsen (S) skærpe straffen for at genere arbejdende brandfolk.

Det skriver DR.

- Det her er noget, vi bliver nødt til at se på med stor alvor. Det er ikke rimeligt, at dygtige brandfolk går på arbejde og oplever det her, siger Trine Bramsen.

17 angreb

Hele 17 gange er brandfolk blevet angrebet med fyrværkeri gennem det seneste døgn.

Det viser en opgørelse, som Danske Beredskaber har udsendt tidligt onsdag morgen i en pressemeddelelse.

Flere steder i landet gik det alvorligt for sig. Blandt andet i ghetto-området Gellerup ved Aarhus, hvor busser og brandfolk at blive beskudt. Sidstnævnte mens de foretog slukningsarbejde.

Her var angrebet så voldsomt, at brandfolkene ifølge Østjyllands Brandvæsen måtte trække sig fra stedet.

Se de voldsomme billeder øverst i denne artikel.

112 - 1. jan. 2020 - kl. 01:07 Bagholdsangreb mod brandfolk: 17-årig anholdt

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brandfolk beskudt natten til 1. januar. Foto: Kenneth Meyer
Brandfolk beskudt natten til 1. januar. Foto: Kenneth Meyer

Beskudt af gruppe
I Fosgården i Albertslund oplevede brandfolk samme rystende angreb, da de rykkede ud for at slukke påsatte brande i containere.

Som brandfolkene ankom til stedet, blev de nemlig omgående beskudt af en større gruppe unge.

Ifølge vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Morten Steen var der tale om et planlagt angreb.

- Da brandfolkene gik i gang med at slukke containerbranden, blev de massivt beskudt af fyrværkeri i det, der lignede et baghold, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Brandfolkene var meget tæt på at blive ramt. Det eksploderede om ørerne på den. De måtte smide brandslangerne og løbe, uddyber vagtchefen.

En 17-årig er blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse og for at bringe andres liv i fare.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I Valby blev både politi og brandvæsen beskudt af fyrværkeri. Foto: Kenneth Meyer
I Valby blev både politi og brandvæsen beskudt af fyrværkeri. Foto: Kenneth Meyer

Måtte trække sig
Ligeledes blev fire brandfolk beskudt af en gruppe, der rettede romerlys og raketter mod dem, mens de var i gang med slukningsarbejde ved en containerbrand ved Dianavænget i Odense.

- Der blev skudt rigtig meget mod os. Det fløj om ørerne på os derude, siger brandmand Michael Roed Jensen til TV2 Fyn.

Hos Danske Beredskaber tager angrebene med fyrværkeri mod brandfolk meget alvorligt, oplyser organisationen.

- Det er heldigvis stadig et fåtal, der ikke ved, hvordan man skal fejre nytår. Vi gør alt, hvad vi kan for at passe på vores brandfolk, og derfor er fyrværkeriangrebene naturligvis noget, vi tager meget alvorligt, siger Cecilie Hedegaard Petersen.

Danske Beredskaber melder, at ingen brandfolk er komme til skade under beskydningerne. Har man været vidne til lignende episoder i nat, beder politiet alle henvende sig på telefonnummer 114.

I den mindre dramatiske ende har der også været 49 bilbrande i det fri og fem brande i motorcykler eller knallerter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere