Efter begravelse: Bandefolk viser rygmærker i magtdemonstration

Politiet talstærkt til stede efter begravelse, hvor bandefolk kører rundt i Odense

Dræbt bandemedlem er blevet begravet. Hele 500 mennesker deltog til begravelsen i Odense. Se med her! Video: Per Rasmussen.

Tidligere i dag blev bandemedlemmet Mohammed Sendi begravet i Odense - og sidst på eftermiddagen satte en større gruppe uniformerede bandefolk kursen mod Odense centrum, hvor de massivt viste deres tilstedeværelse i gadebilledet:

'Fyns Politi er i øjeblikket talstærkt til stede i Odense i forbindelse med begravelsen i eftermiddags af en 31-årig mand, der var medlem af rockerbanden, Black Army.

Omkring 500 mænd var mødt op i Odense onsdag for at sige farvel til det 31-årige Black Army-medlem, der i sidste uge døde af knivstik i halsen (Foto: Per Rasmussen) 112 - 8. jun. 2016 - kl. 15:52 Dræbt bandemedlem begravet: 500 mænd sagde farvel

Manden blev begravet på den muslimske gravplads på Tornehøjvej i Odense, og efter begravelsen kørte de omkring 500 deltagere ind mod midtbyen.

 

Her forsamlede de sig i grupperinger rundt i bybilledet. Ved Odense Banegårdscenter kom det til et slagsmål, der ved politiets hjælp hurtigt blev opløst igen. Ingen er blevet anholdt og politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser.

Fyns Politi vil fortsat være forebyggende til stede i bybilledet i større omfang end sædvanligt.'

Skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse om sagen.

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, hvordan han så 20-30 biler med indvandrere køre rundt i Odenses centrum, mens de råbte og dyttede.

Lokalmediet fyns.dk skriver yderligere om bandefolkenes tilstedeværelse:

Rygmærker fra grupperingerne Black Army og United Tribuns ses lige nu i stor stil i gadebilledet i Odense, hvor de er i gang med paradekørsel skarpt forfulgt af mere end en halv snes patruljevogne, skriver mediet.

Det beskrives ligeledes, hvordan p-pladsen foran Føtex på Vestergade i Odense var forsamlet op mod 15 biler og mindst 40 bandemedlemmer.

I følge oplysninger til Ekstra Bladet har både rockergruppen Satudarah og gadebanden LTF - begge fra det storkøbenhavnske område - været til stede ved begravelsen.