Efter bestialsk hjemmerøveri: Eftersøgt gerningsmand anholdt i Albanien

En makedonsk mand, der har været eftersøgt for et voldsomt hjemmerøveri på Østerbro, er nu blevet anholdt i Albanien

Her ses den 30-årige makedoner forlade stedet sammen med en 18-årig albaner, som er dømt i sagen. Foto: Politifoto
Her ses den 30-årige makedoner forlade stedet sammen med en 18-årig albaner, som er dømt i sagen. Foto: Politifoto

En 30-årig makedonsk mand er blevet anholdt i Albanien, efter han har været eftersøgt internationalt for drabsforsøg under et groft hjemmerøveri begået mod den 70-årige cykelhandler Hans Henriksen på Østerbro i København tilbage i februar 2017.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Fredag 16. februar modtog Københavns Politi en besked via Interpol om, at den makedonske mand var rejst fra Makedonien til Albanien, og at han her var blevet anholdt og identificeret via fingeraftryk.

Københavns Politi oplyser, at de nu vil nu forsøge at få den makedonske mand udleveret til Danmark.

- Københavns Politi er – via Interpol – i dialog med myndighederne i Albanien, og vi vil nu fremsende en udleveringsbegæring til Albanien med anmodning om den anholdte bliver udleveret til Danmark, hvor han kan blive strafforfulgt, siger politikommissær Hans Erik Raben, Københavns Politi, Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Se også: Cykelhandler lemlæstet under brutalt hjemmerøveri: Raser over dommen

Voldsomt hjemmerøveri
Under hjemmerøveriet i februar sidste år trængte den 30-årige makedonske mand sammen med en 18-årig albaner ind i Hans Henriksens lejlighed på Østerbro omkring klokken otte.

Under tyveriet stak de cykelhandleren flere gange med kniv, tæskede ham med et koben og tildelte ham flere slag og spark. Hans Henriksen blev mishandlet i 40 minutter, før de to gerningsmænd flygtede fra stedet.

Til Ekstra Bladet har Hans Henriksen tidligere fortalt, at hjemmerøveriet har haft alvorlige konsekvenser for ham, og at han i dag har alvorlige mén.

Under overfaldet blev hans strubehoved knust, han fik flere dybe knivlæsioner, hans næse brækkede, og han stoppede kortvarigt med at trække vejret.

Se også: Lemlæstede mand under hjemmerøveri: Albaner skyldig i brutalt drabsforsøg

- Jeg har meget svært ved at tale, og det gør ondt og er enormt anstrengende, fordi jeg er nødt til at tale med maven. Jeg har været til talepædagog flere gange, men de har opgivet forsøget på at gøre det bedre, og så er jeg enormt træt og bliver meget hurtig svimmel. Jeg har også store problemer med at spise. Den anden dag var jeg ude at spise med mine kammerater, og der måtte jeg ud og kaste op hele fire gange, sagde han tidligere til Ekstra Bladet.

Hans Henriksen fik alvorlige kvæstelser under hjemmerøveriet. Foto: Olivia Loftlund
Hans Henriksen fik alvorlige kvæstelser under hjemmerøveriet. Foto: Olivia Loftlund

16. februar, samme dag som den 30-årige makedoner blev anholdt, blev den 18-årige Amarildo Cani fra Albanien idømt syv års fængsel for drabsforsøg på Hans Henriksen og røveri af særlig grov beskaffenhed. Derudover blev han udvist af Danmark for bestandigt. Den 18-årige ankede dommen på stedet.

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.

Glad for nyhederne
Ekstra Bladet har torsdag været i kontakt med Hans Henriksen, og han er glad for nyhederne om, at den makedonske mand nu er pågrebet.

- Jeg har fået nyheden i dag af Københavns Politi og for at sige det ærligt, så er det jo skide godt. Jeg er så glad for at høre det.

Se også: Anklager om bestialsk hjemmerøveri: Albaner ville slå ihjel

Hvordan har du det så med, at du skal I retten igen?

- Det har jeg intet imod. Jeg er kun glad for, at forbrydere bliver fanget, og at der sker retfærdighed. Det bliver dog rigtig interessant at høre hans forklaring, for den 18-årige albaner havde jo travlt med at skyde skylden på ham, siger Hans Henriksen og tilføjer.

- Men jeg er yderst glad og tilfreds, og jeg glæder mig til at få ham herop. Jeg håber, han kan gøre mig klogere på, hvor det hele startede, og hvorfor de valgte at gå efter mig.

Tre danskere er i løbet af de sidste cirka 10 år blevet dræbt under et hjemmerøveri. Foto: Henning Hjort Krimi Her gik det helt galt: De mest grufulde hjemmerøverier i Danmark

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere