Efter bortførelse: Nu gransker politiet dokumentar-program

I forsøget på at finde Lisbeth Markussen vil politiets efterforskere gennemgå optagelser fra DR-programmet

Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk siden juli. Foto: DocEye/DR
Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk siden juli. Foto: DocEye/DR

De private kameraoptagelser, som Lisbeth Markussen har videresendt til produktionsholdet bag DR-dokumentaren 'Børn under jorden:De bortførte børn', indgår nu i politiets efterforskning i sagen.

Det oplyser politikommissær Kenneth Rodam, Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet. Ligesom flere andre fulgte politiet nemlig med, da dokumentarens sidste afsnit blev sendt mandag aften.

- Status på efterforskningen er ikke ændret i sagen, men nu kigger vi optagelserne igennem for at se, om der er noget der, vi kan bruge i den videre efterforskning, siger Kenneth Rodam.

Se også: Advokat: Lisbeth kan vinde på bortførelsen

Politikommissæren vil ikke gå i detaljer med hvilke efterforskningsmæssige tiltag, politiet er afskåret fra at bruge i forbindelse med eftersøgningen af Lisbeth Markussen og Rico Markussens fælles børn.

I DR-dokumentaren kom det dog frem, at det blandt andet er aflytning af telefoner samt overvågning af bankkonti, som politiet efter en dom fra Landsretten ikke kan drage nytte af.

Se også: Desperat far: Min kone har taget børnene

Siden Lisbeth Markussen i sommeren 2015 pakkede sin bil og tog børnene med på en 'forlænget ferie' har hverken deres far, Rico Markussen, eller andre familiemedlemmer hørt fra de tre børn.

Se også: Konen har bortført børnene: Selvfølgelig kommer de hjem

Og selv om hun juridisk og dermed ulovligt har bortført sine børn, er Lisbeth Markussen heller ikke efterlyst internationalt eller fængslet in absentia ved en dansk domstol.

Det skyldes, at hun på grund af sin forsvinden ikke har fået forkyndt af politiet, at hun har mistet forældremyndigheden over børnene til Rico Markussen.

Tina Ingemann nåede at være på forsiden af blandt andet Ekstra Bladet, før hun blev fundet igen. Foto: Anders Brohus Samfund - 6. mar. 2016 - kl. 22:40 Psykolog: Kvindelige bortførere kan have et mor-behov

- Vi har derfor efterlyst hende i Danmark i forbindelse med forkyndelsen af forældremyndigheden, oplyser Kenneth Rodam.

Den manglede internationale efterlysning betyder også, at Lisbeth Markussen i princippet fortsat kan bruge sit pas, hvis hun beslutter sig for at rejse videre med børnene.

Ifølge politiet er børnenes pas dog registreret internationalt og dansk politi får derfor en melding, hvis et af deres pas registreres ved en paskontrol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere