Efter brand-tragedie: Sådan sikrer du dit hjem

Eksperter forklarer 'skorstens-effekt' efter brand-tragedie med fem omkomne og giver råd om brandsikring

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi slog torsdag fast, at to olie-lys på et møbel i stueetagen var arnested for den brand i Nakskov fredag aften for en uge siden, hvor fem personer på tragisk vis omkom.

Lysene var placeret lige ved siden af trappen til førstesalen, da de formentlig antændte noget tøj, som hang i entreen. Ilden spredte sig herefter i høj fart til førstesalen, hvor et vindue stod på klem, ved hjælp af den såkaldte skorstenseffekt.

- Skorstenseffekten er typisk noget, du ser i trappegange. Hvis du har en brand i et kælderrum i en gammel Nørrebro-ejendom, så er det gerne skorstenseffekten, der gør, at branden hurtigere breder sig op til tagetagen. Der er hul hele vejen op, varmen stiger til vejrs, og hvis der samtidig er træk i bunden i form af et vindue, der er smadret, eller en dør der står åben, så får du automatisk et træk op, der gør, at den breder sig hurtigere, forklarer Ib Bertelsen, der er direktør for Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

- Det er i princippet det samme som i en brændeovn, supplerer Therese Franck, indsatsleder ved Københavns Brandvæsen.

- Hvis branden både får luft tilført det rigtige sted og kan komme af med varme og røg på en fornuftig måde, så kan forbrændingen nogle gange løbe hurtigere, end den ville gøre under andre omstændigheder, siger hun.

Viktor og Tobias mistede på tragisk vis livet i branden i Nakskov. (Privatfoto) Krimi Mistede to børn i Nakskov-branden: Nu ved jeg endelig, hvordan de døde

Begge eksperter i brandsikring understreger, at de udtaler sig i generelle vendinger og ikke specifikt om branden i Nakskov. De mener begge, at røgalarmer er et af de bedste våben mod at opdage en brand.

- Hvis vores læsere skulle sætte røgalarmer op, hvordan skulle de så placere dem?

- Ved et fleretagers hus så sætter man typisk en røgalarm op i stueplan, måske i nærheden af køkken/gangareal, og så sætter man typisk en på øverste etage som dækker det gangareal/forrum, der er ind til værelser og soveværelser. Altid to røgalarmer. En i stueplan og en i tagetagen, siger Ib Bertelsen.

En SFO i Nakskov flager på halv efter branden, hvor fem personer omkom. (Foto: Per Rasmussen)
En SFO i Nakskov flager på halv efter branden, hvor fem personer omkom. (Foto: Per Rasmussen)
 

- Så ikke en i hvert rum?

- Det, synes jeg ikke, er nødvendigt. Jeg synes, det er vigtigere, at man placerer dem de steder, hvor røgen typisk kan brede sig.

- Og så er der nogen, der synes, man skal passe på med at sætte den ude i køkkenet, men for pokker, det er jo typisk der, der opstår brand i almindelige hverdagssituationer. Så må man acceptere, at den engang imellem hyler, når man laver mad. Så får man også testet røgalarmerne, hvilket mange glemmer, siger Ib Bertelsen fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Huset på Mosevej i Nakskov, efter at brandfolkene havde slukket branden helt. 112 - 5. feb. 2015 - kl. 14:41 Derfor omkom fem i døds-brand

Når det kommer til levende lys, så er der én klar opfordring fra eksperterne.

- Sluk dem altid, når du forlader rummet, så de ikke brænder uden opsyn. Hvis de nu skulle gå i stykker eller vælte, siger Therese Franck fra Københavns Brandvæsen.

- Og man skal sørge for, at de står i en stage eller på et brandfast underlag, så hvis det vælter eller går i stykker, så har ilden ikke så let mulighed for at få fat i noget, lyder opfordringen fra Therese Franck.

Indsatsleder Mads Dalgaard var den første mand på stedet ved den tragiske dødsbrand, der fredag kostede i alt fem mennesker livet i Nakskov. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 4. feb. 2015 - kl. 22:06 Indsatsleder om Nakskov-brand: Sådan kæmpede vi for børnene

Du skal også tænke over, hvor du placerer levende lys.

- Der er mange, der gerne vil have dem stående i vindueskarmen, og det kan også være fint nok, men hvis der så er lidt gennemtræk, så er det, at lyset kan få fat i et gardin og antænde det, siger Ib Berthelsen, som for længst er gået væk fra levende lys.

- Jeg har selv nogle af de nymoderne elektriske vokslys, der ligner levende lys, så alle bliver narret af dem. Det giver måske ikke den samme hygge som ved almindelige stearinlys, men det giver den samme visuelle effekt, og det er den, jeg går efter.

- Men jeg er nok også lidt farvet. Nu har jeg været med til at slukke ildebrande igennem 23 år, så jeg har set og prøvet lidt af hvert. Derfor foretrækker jeg den type lys, så sker der ikke noget, hvis jeg glemmer at slukke det, siger siger Ib Berthelsen.

To olie-lys i entreen bag døren startede branden i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Måske var lysene defekte. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. feb. 2015 - kl. 11:24 Dødsbrand i Nakskov: Derfor er politiet tavse om olie-lys

Tidligere fredag sagde Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet, at de fortsat undersøger de olie-lys, som startede branden i Nakskov.

- Vi har i baghovedet, at hvis der er farer, som vi kan advare mod, og dermed undgå ulykker i fremtiden, så vil vi meget gerne det. Derfor undersøger vi lysene til bunds, forklarede vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

To olie-lys i entreen bag døren startede branden i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Måske var lysene defekte. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. feb. 2015 - kl. 11:24 Dødsbrand i Nakskov: Derfor er politiet tavse om olie-lys

Politiet har identificeret de omkomne. Det er Thomas Sørensen, 37, og hans to børn Casper Jul Sørensen, 5, og Freja Jul Sørensen, 8, fra Nakskov.

De to andre døde børn er Tobias Lüneborg, 4, og Viktor Lüneborg, 8, også fra Nakskov.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere