Efter brandbombe mod Christiansborg: Person anholdt

Den person, som politiet tidligere på dagen efterlyste i forbindelse med brandstiftelse ved Christiansborg fredag aften, er nu anholdt, da han var i gang med at stifte brand endnu engang

Manden var iført DNA-dragt, da han blev kørt væk af politiet. Video: Kenneth Meyer/Steven Knap/Byrd

Københavns Politi har anholdt den mand, som de tidligere på dagen efterlyste i forbindelse med brandstiftelse ved Christiansborg sent fredag aften.

- Han blev anholdt ved Christiansborg, da han var i gang med at stifte brand igen, siger Leif Hansen, vagthavende ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- En person har set den efterlyste ved Christiansborg, og vi var i området, så vi har nu anholdt ham, siger vagthavende.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er til stede ved hovedindgangen til Christiansborg, og at politiet afsøger stedet med hunde.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Politiet er til stede ved hovedindgangen til Christiansborg. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er til stede ved hovedindgangen til Christiansborg. Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet arbejder på stedet i nat. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 8. feb. 2020 - kl. 07:57 Brandbombe mod Christiansborg

Klokken 23.51 fredag kastede manden en molotovcocktail mod Dronningeporten ved Christiansborg. Ilden nåede ikke at få fat i hverken porten eller bygning, så skaderne er begrænset til porten.

Det er ifølge politiet endnu for tidligt at sige noget om, hvad motivet skulle være for at kaste brandbomben.

Manden er også mistænkt for at have kastet en brandbombe mod Christiansborg fredag aften. Video: Kenneth Meyer