Efter brutalt dobbeltdrab: Ligene frigivet til familien

Obduktionen viser, at det dræbte kærestepar blev skudt med to skud hver i hoved og arm

Ekstra Bladet var i Snøde og dække drabene og mandagens grundlovsforhør. Se seneste opdatering fra Langeland her

Ved du noget om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fremtiden tegnede lys for kæresteparret, der blev brutalt myrdet i Snøde på Langeland søndag aften. De var lykkelige over at have fundet hinanden og ventede deres fælles barn til juli.

Nu må familie og venner til de to i stedet gå den tunge gang og sige farvel til dem, mens ekskæresten til den gravide kvinde og faren til deres fælles femårige datter er fængslet frem til 9. maj.

Artiklen fortsætter under videoen

Genbo til det myrdede par, Johnny Melby, hørte skuddene. Se hans fortælling her. (Video: Per Rasmussen/redigering Tina Tjørner)

Obduktionen af de to, der blev foretaget i går eftermiddag, konkluderede, at de er blevet ramt af to skud hver i hoved og arm.

Politiet arbejdede på gerningsstedet aftenen og natten igennem og sikrede spor. Foto: Per Rasmussen Krimi Nabo tæt på hæsligt dobbeltdrab: Han var målrettet og rolig

I drabssager kan der ofte gå lang tid, før ligene bliver frigivet, fordi politiet skal være sikre på, at de har sikret alle beviser. Men i denne sag er ligene allerede blevet frigivet.

- Når der er sket obduktion, så afgør vi, om vi har sikret, hvad der sikres skal. Så er der ingen grund til at holde på ligene. Havde man ikke haft en gerningsmand, så havde man nok skulle vente længere, siger efterforskningsleder hos Fyns Politi, Henrik Justesen.

Politiet var til stede ved gerningsstedet aftenen og natten igennem efter dobbeltdrabet. Foto: Per Rasmussen
Politiet var til stede ved gerningsstedet aftenen og natten igennem efter dobbeltdrabet. Foto: Per Rasmussen
 

Kvindens bedste veninde har fortalt til Ekstra Bladet, at den nu drabssigtede mand var jaloux, også mens de var sammen, og til Jyllands-Posten fortæller faren til den dræbte 35-årige mand, at der havde være masser af problemer med kvindens tidligere samlever.

- Han var jo frygtelig jaloux, og de kunne ikke blive enige om, hvor meget de hver især skulle have pigen, siger han.

Ud over to afhøringer over to omgange natten til mandag mellem klokken 2.40 og 3.24 har politiet ikke afhørt den sigtede.

Der er blevet lagt mange blomster ved huset i Snøde på Langeland, hvor en 23-årig gravid kvinde og hendes nye samlever blev slået ihjel. Foto: Per Rasmussen 112 - 18. apr. 2016 - kl. 15:12 Sigtet for dobbeltdrab: Ofre skudt på få centimeters afstand

- Nej, de første 24 timer er altid meget hektiske, for der skal vi overbevise dommeren om, at vi har fat i det rigtige. Og der er ingen grund til at snakke med ham nu, siger Henrik Justesen.

- Er I kommet nærmere et motiv?

- Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Ikke andet end det, der var fremme i går, for vi har ikke snakket med ham. Man kan tænke mange ting, hvad motivet kunne være, og det er formentlig noget med samvær, men det er svært at sige et helt klart motiv. Det er det, vi skal tale med ham om, siger Henrik Justesen.

Han ved ikke, hvor den femårige datter opholder sig nu, udover at de satte hende af hos noget familie.

- Det har jeg egentlig ikke beskæftiget mig med. Nu skal vi have vurderet, om hun skal afhøres eller ej. Det er sådan nogle ting, vi tager løbende i forbindelse med sagsbehandlingen. Nu skal hun have ro på og ikke se politifolk. Og det er sådan set Langelands Kommune, der har det sociale ansvar i den her sag, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere