Efter brutalt mord på Louise: Her er søsters stærke appel

For første gang siden drabet i Elverparken, bryder familien til den højgravide dræbte Louise Borglit nu tavsheden med en hjerteskærende appel til danskerne

32-årige Louise Borglits største drøm var at blive mor. Det nåede hun aldrig. Privatfoto.
32-årige Louise Borglits største drøm var at blive mor. Det nåede hun aldrig. Privatfoto.

- Jeg tror, jeg har fundet din hund.

Så bliver røret taget og en politimand tager over:

- Din søster er ’ilde tilredt’, du skal nok komme ned i parken’.

Det der umiddelbart var en helt almindelig, kedelig og regnfuld fredag, bliver med ét forvandlet til forvirring, tvivl, angst og kaos. En fredag aften, hvor det få minutter senere står klart, at den 32-årige Louise Borglit er blevet dræbt i den ellers populære lokale grønne oase Elverparken i Herlev.

Under en fuldstændig ligegyldig aftentur med familiens hund Maggie.

Louise Borgligt blev dræbt af knivstik i Herlev 4. november i år. Foto: Privat 112 - 5. dec. 2016 - kl. 15:25 Nyt spor i Louise-drab: Politiet efterlyser ejeren til denne cykel
Den 32-årige var ude for at lufte denne Golden Retriver, da hun blev overfaldet. Foto: Kenneth Meyer Krimi Gravide Louise myrdet: Derfor undrer politiet sig

Dræbt under Disney Sjov
- ’Ilde tilredt’. Hvad betød det lige?, gengiver Louises storesøster i dag reaktionen på den fatale udmelding, der splintrer fredagshygge, Disney Sjov og en hel familie i atomer. Hvor hun for øjnene af børn og mand i næste nu styrter ud af døren og få minutter senere får øje på blå blink, politiuniformer og afspærringer for enden af søen.

Og så synet, hun for alt i verden forsøger at fortrænge: Sin lillesøster. Liggende på græsset. Hjælpeløs. I færd med at få førstehjælp.

- Det var første gang, Louise gik med Maggie om aftenen. Det havde hun aldrig gjort. Men Louise elskede at gå. Så efter middagen, mens vi så Disney Sjov, gik Louise tur. Det kunne have været mig. Eller min mand. Den eneste gang hun går med hunden, når det er mørkt. Hvorfor? Den eneste gang...så sker det her.

For første gang siden det brutale, meningsløse og stadig uopklarede knivdrab, står familien nu frem. Udelukkende i håbet om én ting. At hjælpe politiet med at finde Louises morder. 

- Det er en meget syg mand, der kan finde på det her. Det er en meget syg mand, der har ødelagt en hel familie. Jeg ville ønske, jeg havde 500.000 kroner til at betale den person, der vil tale over sig. Det vil ikke bringe os Louise tilbage. Men det vil holde en syg mand væk fra gaderne. Det er så grumt, det han har gjort. Hvad hvis det sker for andre?, siger søsteren, der har ønsket at være anonym.

Louise Borglit blev dræbt for snart to uger siden i Elverparken i Herlev (Foto: Jakob Jørgensen og privatfoto) 112 - 17. nov. 2016 - kl. 13:08 Beboer efter Louise-drabet: Området er en spøgelsesby
Politiet hælder mere og mere til teorien om, at Louise Borglit var et tilfældigt offer. Privatfoto 112 - 17. nov. 2016 - kl. 23:03 Teori: Louise var tilfældigt offer for en morder

'Én må kende gerningsmanden'
Bevidstheden om, at en bestialsk morder går frit omkring, er ubærlig. Tanken om aldrig at få svar på hvorfor, endnu værre.

For indtil videre er der ikke mange spor af hverken drabsmand eller gerningsvåben. Det er derfor, at hun sender en appel ud til danskerne.

- Det er ikke fordi jeg tror, at gerningsmanden nu vil melde sig selv. Men nogen i hans omgangskreds må vide noget. Nogen der måske ikke tør gå til politiet. Det må være svært at gå rundt med så stor en ting, uden at fortælle det til nogen, siger hun roligt, fattet men mærket, da Ekstra Bladet møder hende.

- Hvis bare én kan pege på gerningsmanden. Så det ikke sker igen. Så vi også kan komme videre, erklærer hun mekanisk og afspejler, at hun ikke selv tror på den sidste sætning.

Al information, alle skriverier, nyhedsudsendelser mv. har hun undgået. Hun kan ikke rumme det. Drabet, savnet, sorgen, tankerne, vreden og spørgsmålene fylder nok i hovedet. Nærværende artikel, som hun har betinget sig at læse sammen med politiet, er dermed den første af slagsen.

- Man tænker altid, det sker for andre. Det er noget man kun læser om eller ser på tv. Sådan har vi også haft det. Når vi har læst om politimanden, der blev skudt. Eller Emilie, der forsvandt, så tænker vi ’Gud hvor forfærdeligt’. Nu er det os selv. Folk skal forstå, at det ligeså godt kan gå ud over naboen. Næste gang er det dig selv.

Københavns Vestegns Politi opfordrer alle, der har informationer om sagen til at kontakte politikommissær Ole Nielsen eller politikommissær Hans Chr. Tonnesen på hhv. 72587611 og 72587426.

Læs hele interviewet med Louise Borglits søster i dagens Ekstra Bladet og på EKSTRA.

Louise Borglit fotograferet i den park, hvor hun få måneder senere bliver myrdet. Foto: VICKI MADDISON Krimi Drabet i Elverparken: Første gang Louise holdt sin søn i armene var i kisten

1 af 5 Mindeblomster, hilsner og lys i Elverparken, hvor den unge makeup-assistent blev dræbt. Foto: Tariq Mikkel Khan.
2 af 5 Kasket-manden, som et vidne ser på drabstidspunket, er aldrig blevet fundet. Foto: EB.
3 af 5 Dykkere leder efter gerningsvåbnet i søen i Elverparken, hvor den højgravide Louise blev dræbt en fredag aften ved 18.30-tiden. Foto: Anthon Unger.
4 af 5 Hverken gerningsmand eller drabsvåben er blevet fundet. Heller ikke den mand, som blev set af et vidne samme aften, som Louise blev dræbt. Foto: Mogens Flindt.
5 af 5 32-årige Louise Borglits største drøm var at blive mor. Det nåede hun aldrig. Privatfoto.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere