Efter dansk teledata-sag: Nu starter Norge undersøgelser

Sagen om tvivlsomme teledata i Danmark breder sig nu til Norge

Hvad er teledataskandalen, og hvilke konsekvenser har den for de sager, hvor dataen er blevet anvendt? Ekstra Bladets Carsten Norton gør dig klogere. Producer: Lasse Brøndal

Sagen om tvivlsomme teledata får nu rigsadvokaten i Norge til at iværksætte en undersøgelse af norske straffesager, hvor der er blevet brugt data fra Danmark.

Det oplyser anklagemyndigheden i Norge i en pressemeddelelse.

Det er uvist, hvor stort omfanget er, men i Danmark skal anklagemyndigheden undersøge alle straffesager fra 2012 til 8. marts i år.

Se også: Forsvarer og retsekspert enige: Sag om teledata er alvorlig

Anklagemyndigheden i Norge har desuden anmodet Kripos, Norges pendant til PET, om at undersøge, om der kan være en tilsvarende fejl i systemerne, som benyttes af norsk politi.

I pressemeddelelsen skriver anklagemyndigheden, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på det.

Alvorlige fejl
19. august udsendte Rigsadvokaten i Danmark en instruks til landets anklagere om, at anklagerne ikke længere må bruge teledata som bevis for domfældelse eller som grundlag for varetægtsfængsling.

Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Det midlertidige stop gælder indtil videre i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges. Det har allerede haft betydning. 29 personer er per tirsdag eftermiddag blevet løsladt som en direkte konsekvens.

Det medfører, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position mv. Omfanget af og årsagen til fejlen er endnu ikke afdækket.

'En skandale'
Sagen er af flere blevet kaldt en skandale.

- Hvis der er fejl i de her oplysninger, ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Den her skandale er nået op til et helt nyt niveau, lød det forleden fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage.
I weekenden skrev Kristeligt Dagblad, at sagen også har bredt sig til Sverige.

Her iværksætter man en lignende undersøgelse, hvor man vil granske straffesager, hvor der er blevet indhentet teledata fra den anden side af Øresund.

OVERBLIK: Brugen af teleoplysninger stoppes midlertidigt

Rigsadvokaten har udsendt en instruks til landets anklagere om, at anklagerne ikke længere må bruge teledata som bevis for domfældelse eller som grundlag for varetægtsfængsling.

Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Det midlertidige stop gælder indtil videre i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Få et overblik over, hvad der blandt andet fremgår af den instruks, som Rigsadvokaten har udsendt til anklagerne, her:

* Rigspolitiet har i slutningen af sidste uge oplyst, at der i forbindelse med politiets sagsgennemgang også er identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering.

* Det medfører, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position mv. Omfanget af og årsagen til fejlen er endnu ikke afdækket.

* Rigspolitiet har søndag oplyst, at det har identificeret flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket.

* Rigsadvokaten skriver i instruksen, at de nye oplysninger om fejl i rådata "sætter nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden anvender i straffesager."

* Derfor har Rigsadvokaten som en umiddelbar konsekvens besluttet, at anklagere ikke må anvende historiske teleoplysninger, udvidede teleoplysninger, signaleringsdata og teleobservationsoplysninger under hovedforhandlinger eller retsmøder vedrørende opretholdelse af anholdelse og varetægtsfængsling.

* Det midlertidige stop for anvendelse af teledata vil indtil videre gælde i to måneder frem til den 18. oktober 2019.

* Det betyder, at igangværende og kommende hovedforhandlinger, som anklagemyndigheden vurderer ikke vil kunne gennemføres uden anvendelse af teleoplysninger, vil skulle udsættes.

* Anklagemyndigheden vil i den forbindelse skulle vurdere, om der skal ske løsladelse af varetægtsarrestanter.

* Anklagemyndigheden skal endvidere gennemgå fængslingsgrundlaget for alle aktuelle varetægtsarrestanter. Og hvis teleoplysninger indgår som en del af grundlaget for varetægtsfængslingen, skal der anmodes om et retsmøde med henblik på prøvelse af, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

* Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke under et retsmøde vil være grundlag for at påstå varetægtsfængslingen opretholdt uden anvendelse af teleoplysninger, skal der ske løsladelse.

* For så vidt angår sager optaget til dom, hvori der er dokumenteret teleoplysninger, skal anklagemyndigheden anmode retten om genoptagelse af bevisførelsen og begære sagen udsat.

* De øvrige konsekvenser af de nye oplysninger vil der blive taget stilling til hurtigst muligt inden for de kommende dage, skriver Rigsadvokaten.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere