Efter dobbeltdrab: Krisehjælp i børnehaven

Børn og voksne i den lille landsby, hvor dobbeltdrabet fandt sted, modtager i dag krisehjælp. - Der er måske nogen, der har set eller hørt noget, forklarer familiechef Charlotte Jensen

Hør den seneste opdatering her

Dobbeltdrabet på en 23-årig gravid kvinde og hendes 35-årige samlever har rystet den lille landsby Snøde på Langeland, hvor parret boede.

Derfor er krisepsykologer i dag tilstede på byens skole og i børnehaven, hvor den dræbte kvindes femårige datter går.

Det forklarer social- og familiechef i Langeland Kommune, Charlotte Jensen, til Ekstra Bladet.

- Det er et lille samfund, hvor man kommer hinanden ved. Derfor er alle også meget berørte af, hvad der er sket.

- Helt konkret så er der psykologer tilstede på byens skole og i børnehaven. Der er måske nogle børn, der har hørt eller set noget, som de har brug for at tale om, fortæller Charlotte Jensen.

Mandag morgen var der blevet lagt blomster ved hoveddøren uden for det dræbte pars bolig. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 18. apr. 2016 - kl. 10:54 Seks-årig datter sad i bilen: Mor blev vendt om og skudt

Skulle aflevere barn
Den formodede gerningsmand på 25 år kørte ud til sin 23-årige ekskæreste, som boede sammen med sin kæreste på 35 år, for at aflevere deres fælles barn.

Under afleveringen opstod der tumult.

- Han trækker ekskæresten ud i bilen og skyder hende. Så kommer den nye kæreste ud af huset, hvorefter gerningsmanden kører ind i ham og skyder ham, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi, Henrik Justesen.

Alt imens sad den femårige datter i bilen. Pigens fremtid er stadig uvis.

- I den kommende tid skal vi vurdere, hvad der er bedst for den lille pige. Vi skal tale med de pårørende og finde ud af, hvem der bedst kan tage vare på hende. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, forklarer Charlotte Jensen.

Johnny hørte skuddene og råbte først: Hvad fanden har I gang i, før det gik op for ham, at der var sket et dobbeltdrab. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 18. apr. 2016 - kl. 10:05 Johnny hørte, da kæreste-parret blev skudt og dræbt Johnny hørte skuddene og råbte først: Hvad fanden har I gang i, før det gik op for ham, at der var sket et dobbeltdrab. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 18. apr. 2016 - kl. 10:05 Johnny hørte, da kæreste-parret blev skudt og dræbt

Børnehaveleder: Det er frygteligt
I børnehaven, hvor datteren går, har både børn og voksne svært ved at forstå, hvad der er sket.

- Jeg tror, at vi alle er i chok. Det er meget tragisk og frygteligt, siger leder i børnehaven, Susse Lentz.

Børnehaven er netop i gang med at orientere forældrene om situationen.

- Jeg kan ikke fortælle noget om den konkrete sag, men i sådanne situationer er børn meget konkrete i deres spørgsmål. De spørger eksempelvis, hvor man kommer hen, når man dør, og så kan de have brug for at lege situationen igennem for at forstå den, forklarer Susse Lentz.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere