Efter dødsfald i arrest: Her er borgmesters reaktion

René Kaulands plads i byrådet i Greve Kommune overtages nu permanent af hans suppleant

Ekstra Bladet kriminalredaktør, Mette Fleckner, udlægger her sagen. Producer: Martin Lorentsen

Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), sender tanker til de pårørende, da det onsdag morgen er kommet frem, at hendes partikollega og medlem af børne- og skoleudvalget frem til sin anholdelse i maj sidste år René Kauland, 41, er afgået ved døden i Slagelse Arresthus.

Det gør hun opmærksom på på sin Facebook-side.

- Retssagen mod Renè Kauland skulle have været begyndt i dag, men jeg er blevet orienteret om, at Renè Kauland er afgået ved døden. Mine tanker går til de efterladte, skriver Pernille Beckmann på Facebook.

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun ikke har yderligere at tilføje i forhold til den melding, hun har lagt på Facebook.

René Kauland sad tiltalt for drabsforsøg på sin 43-årige ekskæreste og for grov vold mod dennes niårige datter. Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag morgen fortalt i en pressemeddelelse, at retssagen ikke vil blive gennemført. René Kauland blev onsdag morgen fundet død i sin celle.

René Kauland har haft orlov fra byrådet i perioden fra sin anholdelse og frem til nu. Borgmesteren har ligesom alle andre været forhindret i at udtale sig om sagen på grund af et nedlagt navneforbud.

René Kauland var valgt ind i byrådet i Greve Kommune for Venstre. Pressefoto 112 - 6. mar. 2019 - kl. 11:02 Politiet: Tiltalt kommunalpolitiker fundet død

Da navneforbuddet mod Kauland blev ophævet af retten for et par uger siden, skrev hun følgende om sagen og de umiddelbare konsekvenser, som sagen kunne få for Kauland:

- Hvis han får en dom, er han automatisk ikke-valgbar og vil derfor ikke længere være en del af byrådet. I så fald vil han selvfølgelig heller ikke være medlem af Venstre længere.

Desuden skrev hun, at hun håbede, at sagen kunne blive opklaret, og at gerningsmanden kunne blive idømt en hård straf.

René Kaulands plads i byrådet i Greve har - mens han har siddet varetægtsfængslet - været varetaget af suppleant Maria Brostrøm. Pernille Beckmann oplyser til Ekstra Bladet, at Brostrøm nu naturligt indtræder som byrådsmedlem i hans sted.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere