Efter dødsvold: Formodede gerningsmænd har meldt sig

De formodede gerningsmænd, der i påsken var mistænkt for at tæske en ung mand, så han døde af sine kvæstelser, har meldt sig

En mand på 18 år og en mand på 20 år har meldt sig selv til politiet, efter at de tidligere onsdag blev efterlyst.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to mænd er mistænkt for at have tæsket en 22-årig mand, der er efterfølgende døde af sin kvæstelser.

Ifølge den 20-årige mands advokat, Michael Juul Eriksen, nægter han sig skyldig.

Politiet opfordrede de unge mænd til at melde sig selv inden klokken 18, hvilket de altså har gjort. Havde de ikke meldt sig selv, ville politiet offentliggøre billeder og navne på de efterlyste.

Se også: 22-årig død af tæsk: Mistænkte bag dødsvold identificeret

Ikke ved bevidsthed
Mændene er sigtet for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdag ved Retten i Horsens.

Lægerne kæmpede for den afdøde mands liv, men han døde på Aarhus Universitetshospital natten til tirsdag.

Han havde ikke været ved bevidstheden siden overfaldet, og han havde fået blødninger i hjernen.

Ukendt motiv
Motivet bag det voldsomme angreb, der skete omkring klokken 18.40 lørdag, kender politiet ikke endnu.

Men gennem deres efterforskning er de overbevist om, at mødet mellem de tre mænd ikke var tilfældigt.

Det kræver en afhøring af de to gerningsmænd, før politiet kan sige noget om et eventuelt motiv.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere