Efter dramatisk fangeflugt: Bandefigur anholdt på tysk bordel

Den efterlyste mand truede med en kniv på bordellet, fortæller et vidne

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Bordellet 'The Babylon' i Hamborg dannede ramme om anholdelsen af en af de mænd, der er sigtet for at deltage i en spektakulær fangeflugt. Det bekræfter den tyske statsanklager over for Ekstra Bladet.

Anholdelsen i Hamborg skete natten til torsdag 21. november, hvor det tyske politi blev tilkaldt, efter at to grupper var endt i klammeri på bordellet.

Omtalte fangeflugt udspandt sig tirsdag 19 november. Her stak Hemin Dilshad Saleh af, mens han sad fængslet i surrogat på den psykiatriske afdeling i Slagelse. Han fik besøg af en person, der angiveligt medbragte kage til kaffen.
Politiet har udsendt det her fotografi af det flygtede medlem af bandegrupperingen NNV's ledergruppe Hemin Dilshad Saleh. Foto: Politifoto 112 - 20. nov. 2019 - kl. 12:08 Fængslet bande-boss var indlagt: Sygeplejersker fik pistoler i nakken
Men kagen var byttet ud med to pistoler, som mændene truede personalet med. Der blev affyret et skud i jorden for at understrege alvoren. Herefter lykkedes det dem at slippe ud fra sygehuset.

Kim Kliver, politiinspektør i Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, bekræfter, at den anholdte mand er sigtet for at have hjulpet NNV's bandeleder 24-årige Hemin Dilshad Saleh med at flygte fra psykiatrisk afdeling. Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan ser bandelederen Hemin Dilshad Saleh altså ud. Foto: Politi
Sådan ser bandelederen Hemin Dilshad Saleh altså ud. Foto: Politi

112 - 21. nov. 2019 - kl. 13:07 Ny anholdelse for væbnet fangeflugt
Blev anholdt på bordel
Efter beretninger fra et vidne, der var til stede i bordellets lobby, Kan Ekstra Bladet fortælle, hvordan optrinnet, der førte til anholdelsen, fandt sted den pågældende aften.

- De var en gruppe på omkring fem dansktalende mænd. En af dem var blevet sur over, at han ikke havde fået nok tid med en af pigerne. Han siger nogle grimme ting til hende, fortæller vidnet, der ønsker at være anonym.

Vidnet stod selv midt imellem de to grupper, da det udvikler sig til et voldeligt optrin.

- En anden gruppe af mænd bliver voldsomt provokeret. De ender med at overfalde en af dem, der bliver slået i hovedet og falder til jorden. Pludselig kommer to fra den danske gruppe truende frem, og en af dem trækker en kniv, fortæller vidnet, der skyndte sig væk fra optrinnet, der varede mindre end fem minutter.

Herefter kom fire politibiler kørende til stedet, beretter vidnet, hvis identitet er Ekstra Bladet bekendt.

Vidnet beskriver den anholdte mand med kniven som ung, muskuløs, omkring 165-175 cm, med kortklippet mørkt hår.

Manden blev efter befrielsesaktionen internationalt efterlyst. Han blev samme dag som anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør in absentia ved Retten i Næstved. Han var altså ikke selv til stede, da han sidder varetægtsfængslet på fængselsøen Hahnöfersand i Tyskland.

Før han kan blive udleveret, skal den tyske anklagemyndighed vurdere, om der kan rejses tiltale mod manden, skriver de til Ekstra Bladet.

Ud over den anholdte i Hamborg er fire andre sigtede i sagen blevet anholdt. Senest blev to mænd anholdt i Barcelona.
112 - 8. dec. 2019 - kl. 12:21 To anholdt i udlandet efter dramatisk fangeflugt

1 af 2 Foto: Shutterstock
2 af 2 Foto: Shutterstock