Efter evakuering: Intet fund af bombe i Bilka

Bombehunde har afsluttet deres eftersøgning ved Bilka i Odense uden fund af sprængstoffer

Der blev ikke fundet sprængstoffer ved Bilka i Odense. (Foto: Casper Torp Jensen)
Der blev ikke fundet sprængstoffer ved Bilka i Odense. (Foto: Casper Torp Jensen)

Efter en næsten fire timers lang afsøgning i Bilka i Odense, har politiets bombehunde ikke fundet nogle sprængstoffer.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

- Vi er nu færdige med at undersøge Bilka - og heldigvis fandt vi ikke noget. Derfor er afspærringer ophævet, og Bilkas personale er nu inde og lukke forretningen ned for natten, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Bombetruslen blev indtelefoneret klokken 16.35 søndag eftermiddag direkte til varehuset. Herefter blev samtlige kunder og ansatte evakueret ud af bygningen.

Politi og ambulancefolk kom talstærkt til stedet og fik gennet folk i en sikker afstand fra bygningen. Klokken lidt over 19 kom politiets bombehunde, og de afsluttede deres eftersøgning lidt over halv 11. Mens eftersøgningen var i gang havde politiet sat en afspærring op i 300 meters omkreds fra varehuset.

Alarmen gik
Ekstra Bladet talte kort efter evakueringen med en person, der havde oplevet dramaet helt tæt på.

- I første omgang sagde de over radioen, at de havde tekniske vanskeligheder, men så blev folk bare stående. De satte alarmen til, og så gik folk stille og roligt ud, fortalte Martin, der var på vej ind i Bilka, da alarmen gik.

Politiet var hurtigt talstærkt til stede og fik nysgerrige væk fra området.

- I første omgang stod vi lige uden for butikken, fordi vi gerne ville høre nærmere. Men så kom politiet, og sagde vi skulle gå væk fra parkeringspladsen, der er ret stor. Så det virker som om, at de har evakueret et stort område, siger Martin, der så et væld af politibiler ved stedet.

- Jeg så i hvert fem politibiler, og der kom også nogle brandbiler susende, da vi kørte derfra.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere