Efter fire måneder: Anholdt for drabsforsøg under bandekonflikt

En 39-årig kræves fængslet i forbindelse med to episoder under en bandekonflikt

Politiet efter skyderi i Københavns Nordvestkvarter.
Foto: Kenneth Meyer
Politiet efter skyderi i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Kenneth Meyer

Københavns Politi har anholdt en 39-årig mand i to sager, der vedrører drabsforsøg begået under den seneste bandekonflikt, oplyser Københavns Politi på Twitter.

De to sager om drabsforsøg er begået på Rentemestervej i København Nordvest 25. september og på Amagerbrogade den 17. september.

13 andre sidder allerede fængslet i samme sagskompleks, oplyser politiet.

I september fandt flere episoder sted mellem fraktioner inden for den tidligere Brothas-gruppering.

25. september kørte to unge mænd i en VW Passat og blev forfulgt af en grå Mercedes fra Rentemestervej til Bygmestervej i København Nordvest, hvor der blev affyret mindst 10 skud fra Mercedesen.

Formentlig forvekslede gerningsmændene de to i Passaten med folk fra den anden fraktion. Mændene siger nemlig selv, at de var tilfældige ofre, der blot var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, har Ekstra Bladet tidligere skrevet.

Otte dage tidligere, 17. september, kom flere mænd kørende til en café på Amagebrogade, hvor de iført maskering og med våben i hånden gik ind i caféen og ledte efter flere personer.

Ville dræbe
Ifølge politiet var det deres hensigt at dræbe dem, de ledte efter. Men de ledte forgæves, og mændene gik tilbage til bilerne, som kørte fra stedet i høj fart.

Efterfølgende blev en stor flok mænd anholdt i et sommerhus.

Man kan læse mere om de mistænktes hemmelige skjulested her:

Natten til 26. september blev 11 formodede bandefolk anholdt i det lejede sommerhus på Stevns, hvor de ifølge politiet skjulte sig efter skyderier i København. Ejeren af huset har intet med bandefolk at gøre. Foto-collage: Per Rasmussen og Presse-fotos.dk (lille foto) Krimi Politiet: Her skjulte 11 bandefolk sig efter skyderier

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere