Efter flere skud-sager: Forlænger visitationszone

Blodig konflikt mellem to grupperinger får politiet til at forlænge visitationszone i Køge

Politiet ved boligkvarteret Ellemarken i Køge, hvor en bandeveteran og hans ven i slutningen af januar blev kritisk såret af skud. Foto: Kenneth Meyer

Politiet forlænger perioden med visitationszone i store dele af Køge med to uger frem til 26. februar.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Visitationszonen, der giver politiet lovhjemmel til at stoppe og visitere tilfældige personer inde for et givet område, blev indført 29. januar efter en række skudsager med flere sårede.

Ifølge politiet bunder de voldelige sammenstød i uenigheder mellem to kriminelle grupperinger i byen. 

'Den ene gruppering holder til omkring Karlemoseparken i den nordlige del af Køge, og den anden gruppering holder til omkring Ellemarken i den sydlige del af Køge. Det vurderes, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben.'

Politiet rykkede i aftes hurtigt ud til Ellemarken i Køge, hvor to yngre mænd var blevet ramt af skud. Foto: Kenneth Meyer 112 - 29. jan. 2020 - kl. 10:15 Nyt om skudsag: To ofre var begge hårdt kvæstede .

'Der er derfor for tiden en forøget risiko for, at der inden for den etablerede zone sker voldelige sammenstød mellem kriminelle grupperinger, og at der dermed sker strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd,' lyder i det i politiets begrundelse for at opretholde visitationszonen i yderligere to uger

Bandeveteran i koma
Inden for otte dage i januar i år måtte politikredsen rykke ud til tre meldinger om skud mod personer.

Først 21. januar, hvor en 17-årig dreng blev sat af ved skadestuen med et skud i torsen. Få dage senere blev der igen skud mod to unge mænd - denne gang en 18-årig og en 21-årig, som begge slap mirakuløst med livet i behold.

Fem dage senere var den gal igen, da ukendte gerningsmænd skød mod et tidligere højtstående bandemedlem og dennes kammerat, da de befandt sig i boligkvareret Ellemarken i Køge. Begge blev kritisk såret og bandeveteranen er ifølge Ekstra Bladets oplysninger fortsat i koma, som følge af skaderne.  

- Siden vi indførte visitationszonen i Køge, har vi foretaget 79 visitationer i visitationszonen, hvor der blev beslaglagt fire skudsikre veste, en peberspray og to slagvåben. Det er vores opfattelse, at den samlede indsats, herunder indførelsen af visitationszonen, har øget borgernes tryghed i området, og der har siden indførelsen ikke være nye episoder i Køge, siger politidirektøren i Midt- og Vestsjællands Politi, Svend Larsen, i en pressemeddelelse.

Yasin er far til et af de hårdt kvæstede ofre fra skud-angrebet i Ellemarken i Køge. Den 66-årige pensionist er forfærdet over sin søns skæbne. Foto: Per Rasmussen Krimi Far til såret i kugleregn: 'Min søn prøvede at flygte'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere