Efter frontalt sammenstød i kryds: Kvinde alvorligt kvæstet

To personer er kommet til skade i en ulykke på landevej nord for Varde. To biler stødte frontalt sammen

En person er kort før klokken 13 kommet alvorligt til skade i en ulykke i et T-kryds på landevejen mellem Tistrup og Ølgod, der ligger nord for Varde.

Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

En anden person er desuden kommet lettere til skade.

- Vi er lige nu til stede på ulykkesstedet, hvor der er afspærret og kun er et spor farbart, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen er en kvinde blevet kørt til traumeafdelingen på Esbjerg Sygehus efter ulykken. 

- Hendes pårørende er underrettet. Hun er kommet alvorligt til skade og er blevet kørt på sygehuset. Derudover er en anden person kommet lettere til skade, siger Nikolaj Hølmkjær, der endnu ikke vil oplyse noget om kvindens alder.

Frontalt sammenstød i kryd
Ulykken skete ved T-krydset ved Vardevej og Gødsvangvej. Ifølge politiet er der tale om et frontalt sammenstød, men politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder.

- Vi har en bilinspektør ude på stedet nu, som skal hjælpe os med at klarlægge de nærmere omstændigheder. Vi ved endnu ikke, hvornår vejen bliver helt farbar igen, siger Nikolaj Hølmkjær.

Derfor opfordres bilister til at finde en alternativ rute.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere