Efter intensiv efterforskning: Mand blev dræbt

En 58-årig mand, der blev fundet død i en villa i Erritsø, blev dræbt

Få sagen kort her. Video/redigering: Local Eyes/Kristian Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den 58-årige mand, der torsdag morgen blev fundet død i sin villa i Erritsø ved Fredericia, blev dræbt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag morgen i en pressemeddelelse.

- På baggrund af den iværksatte efterforskning blev en 49-årig kvinde og en 51-årig mand torsdag aften anholdt i forbindelse med dødsfaldet, idet efterforskningen fastslog, at der var tale om drab, skriver politiet.

De anholdte har en relation til den 58-årige, men de er ikke i familie, oplyses det.

Kvinde løsladt

Den 49-årige kvinde er fredag morgen løsladt igen, men den 51-årige mand vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør. Grundlovsforhøret vil ifølge politiet 'formentligt' foregå for lukkede døre.

Det er endnu uvist, hvordan den 58-årige er blevet dræbt.

Det vides heller ikke, hvordan den anholdte forholder sig til sigtelsen.

Søger vidner

Politiet var massivt til stede ved adressen i Erritsø, ligesom begge sider af Ekkodalen blev afspærret, da den 58-årige mand blev fundet død.

Torsdag aften meddelte politiet, at man gerne hørte fra vidner, der kan have oplysninger i sagen. Har du oplysninger i sagen, så ring til Sydøstjyllands Politi via telefonnummer 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere