Efter 'Jagten': 45-årig tiltalt som børnelokker på nettet

Han er også tiltalt for besiddelse af en stor mængde børneporno. Blev afsløret af Ekstra Bladets journalist, der spillede 13-årig

Ældre mænd skriver til falsk 13- og 14-årig. Se klip fra 'Jagten: Børnelokkere på nettet' her

Under den falske identitet Kathrine Hansen, 13 år, gik en af Ekstra Bladets journalister sidste år under-cover på internettet for at afsløre pædofile mænd til Ekstra Bladet og TV3´s program 'Jagten: Børnelokkere på nettet'.

Nu stilles en af de afslørede mænd, en 45-årig sjællænder, for retten i Glostrup, hvor Ekstra Bladets journalist er indkaldt som vidne under retssagen.

EB-journalisten optrådte på en profil, hvor hun benyttede et barndomsfoto af sig selv..

Den 45-årige er tiltalt for forsøg på blufærdighedskrænkelser over for et barn under 15 år og for besiddelse af en stor mængde børneporno samt for at have distribueret børneporno via Skype.

Den 45-årige nægter sig skyldig.

Fem computere med børneporno
Da politiet ransagede hans kolonihavehus i Ballerup, der kort efter anholdelsen udbrændte ved en formodet påsat brand, som er uopklaret, fandt politiet ikke mindre end fem bærbare computere, to mobiltelefoner og en usb-nøgle.

Computerne, den ene mobil og usb-nøglen indeholdt i alt 1168 billeder og 90 filmklip med børneporno.

43 billeder, der var forsøgt slettet, var af den groveste slags, kategori 3, hvor der sker voldtægt eller tortur af børn.

I dokumentaren 'Jagten', som sendes på TV3 i aften, afslører Ekstra Bladets journalister pædofile mænd, der åbenlyst opsøger sex med mindreårige piger på nettet. (Foto: Jagten) Vagthund Her er de pædofile, der jagter dit barn

Ifølge tiltalen holdt den 45-årige fra 1. marts til 22. juni sidste år kontakt med den 13-årige Katrine Hansen via programmerne Speek og Skype, hvor han forsøgte at lokke pigen til sex via nettet. Han skrev blandt andet:

- Kunne godt tænke mig at se frække billeder med dig.

- Kunne rigtig godt tænke mig at se dig dejlige smukke unge krop nøgen.

Herefter blev den 45-årige mere konkret i sine ønsker til den 13-årige, som han blandt andet opfordrede til onani foran web-kameraet.

Sendte video med sit lem
Det næste forhold om blufærdighedskrænkelse handler om, at han den 9. maj 2015 sendte en video til den 13-årige med optagelser af sit erigerede lem, hvor han sagde, mens han onanerede:

- Jeg tænker på din lille stramme fisse skat, jeg gør. Hvor dejligt det bliver at bolle dig. Åh ja.

Det udbrændte kolonihavehus har været igennem brandtekniske undersøgelse, men årsagen er endnu ikke klarlagt. Foto: Anthon Unger 112 - 16. sep. 2015 - kl. 14:03 Afsløret som pædofil: Nu er kolonihavehus brændt ned

Endelig er den 45-årige tiltalt for i tiden op til den 22. juli sidste år, hvor han blev anholdt, at have distribueret 15 billeder med børneporno.

Det skete fra hans Skype-profil 'farmand89' og han sendte billederne til profilerne 'mortea9', 'live:sexmig2' og 'linemu16'.

Jagten: Børnelokkerne på nettet - 9. sep. 2015 - kl. 07:05 TV: Her jagter vi pædofil gennem storcenter

Ekstra Bladet og TV3 afslørede i dokumentaren ‘Jagten - Børnelokkerne på nettet’, hvordan voksne mænd lokker mindreårige piger til at dyrke sex med penge og søde komplimenter.

Sådan gjorde vi
I forbindelse med dokumentaren oprettede Ekstra Bladets journalister to falske profiler, der skulle forestille at tilhøre to piger på henholdsvis 13 og 14 år. Navnene på profilerne var fiktive, mens billederne var barndomsbilleder af to kvindelige journalister på redaktionen.

Vores journalister har hele vejen igennem forholdt sig helt passivt på chat-siderne. De har ikke anmodet om venskaber, opfordret til en seksuel tone og har flere gange afvist at mødes med mændene.

Ekstra Bladet og TV3 konfronterede tre af mændene, da de mødte op for at have sex med en mindreårig pige. Vi konfronterede en fjerde mand i hans hjem, efter han havde inviteret en af de mindreårige piger hjem til sig.

Vi har underrettet de chatsider, hvor de pædofile huserer og givet vores data om de pædofile til politiet.

Du kan læse mere på eb.dk/jagten.

Se også: Pædofile har fortsat frit spil på chatside

1 af 2 Ekstra Bladet afslørede i samarbejde med TV3 fire mænd i pædofili på nettet.
2 af 2 Det udbrændte kolonihavehus har været igennem brandtekniske undersøgelse, men årsagen er endnu ikke klarlagt. Foto: Anthon Unger

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere