Efter klam viral trend: Nu er is-slikker fængslet

En 36-årig er mand er blevet anholdt, efter at endnu en is-'spøg' har ramt de sociale medier

Her er videoen, der har fået Lenise Martin III fængslet. (Video: Privat)

Flere videoer har de senere dage spredt sig af folk, der har uhygiejnisk omgang med butiksvarer i supermarkeder.

Således har man eksempelvis kunne se en drikke af en flaske for efterfølgende at sætte den tilbage på hylden, ligesom en anden har slikket på en bøtte is for derefter at lægge den tilbage i fryseren.

Samfund - 7. jul. 2019 - kl. 15:31 Klam 'trend' spreder sig: Kan koste 20 års fængsel

Samfund - 4. jul. 2019 - kl. 12:13 Klam video går viralt: 'Hvem gør sådan noget?'

I Louisiana, USA, har det nu fået konsekvenser for 36-årig Lenise Martin III, der netop kopierede sidstnævnte.

Lørdag florerede en video af Lenise på sociale medier, hvor han åbner en bøtte is i et supermarked, slikker på den, rører isen med sin finger og derefter lægger bøtten tilbage på hylden.

Han blev senere på dagen anholdt.

Det skriver flere medier blandt andet Fox News og CNN.

Har købt isen
Politiet i Louisiana siger, at Martin III netop var inspireret af lignende videoer.

Han påstår dog samtidig, at han rent faktisk købte den is, der var omdrejningspunktet i videoen.

Alligevel siger lederen for politistationen Assumption Parish Sheriff's Office, Lonny Cavalier, til CNN, at han stadig er under anklage for 'uretmæssigt at dele kriminel aktivitet for opmærksomhedens skyld'.

Det til trods for, at han efter sigende kunne fremvise en kvittering for købet af isen.

- Under alle omstændighederne er det en forfærdelig ting at gøre, siger politichef Cavalier og fortsætter:

- At han efterfølgende har købt isen er en ting. Noget andet er, at han vælger at dele det på Facebook. Når alt kommer til alt, så vil det stadig være med til at give andre samme idé, hvilket ikke ligefrem er i offentlighedens bedste interesse.

Ifølge Assumption Parish Sheriff's Office er Lenise Martin III stadig fængslet.

Her en anden video, der viser 'trenden'. (Video: Privatoptagelse)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere