Efter knivstik i familie: Mor bragt til traumecenter

En ung mand har stukket sin mor med en kniv i Delta Park i Vallensbæk vest for København

Opdateret k. 21.20: Politiet oplyser, at den 18-årige stak sin mor både i ryggen og i hovedet med en kniv, før han blev pacificeret af sin bror. Moderen er blevet behandle på Rigshospitalet, men er nu udskrevet. Den sigtede 18-årige mand er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling.

En kvinde på 47 år er bragt til traumecenteret, efter hendes 18-årige søn har stukket hende med en kniv tidligere i dag i boligbyggeriet Delta Park i Vallensbæk på den københavnske vestegn.

- Der er tale om en kedelig hændelse i en familie, hvor en psykisk uligevægtig søn har stukket sin mor med en kniv omkring kl. 14.42, siger Peter Grønbæk, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Kvinden er angiveligt blevet stukket i ryggen med en endnu ukendt kniv, men er ifølge vagtchefen ikke i livsfare. Sønnen er anholdt.

- Når man stikker med kniv mod kroppen, så sigter vi som udgangspunkt altid for forsøg på manddrab, men det kan så ændre sig lidt hen ad vejen, som vi får undersøgt sagen nærmere. Men sønnen er anholdt og kørt til psykiatrisk afdeling, hvor han nu skal undersøges.

Det er uvist, hvad der førte til episoden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere