Efter massiv brand: Brandmænd kørt på hospitalet

En heftig markbrand har mandag sendt to brandmænd til observation for røgforgiftning

- Det var hektisk, og man frygtede, at det ville løbe fra brandvæsenet, fortæller politiet. Video: Local Eyes

To brandmænd er kørt til observation for røgforgiftning, efter der udbrød markbrand omkring Ringsted mandag eftermiddag.

Baggrunden var angiveligt en gnist fra en mejetærsker, der antændte branden.

- Det var en heftig brand i forhold til, hvad vi plejer at se. Det var hektisk, og man frygtede, at den ville løbe fra brandvæsnet, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi.

Derfor havde myndighederne kørt adskillige ambulancer og brandbiler i stilling, hvis det skulle gå galt.

Således blev en beboer fra en nærliggende ejendom også evakueret.

Heldigvis er branden nu slukket.

To brandmænd er kørt på hospitalet. Video: Per Rasmussen

- Der er en mindre brandskade på mejetærskeren. Men den er ikke udbrændt. Men det er knastørt, siger Martin Bjerregaard.

Ekstra Bladets mand på stedet har talt med den ene af brandmændene, som fortæller, at han har fået for meget røg.

- Der har været mega meget røg, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere