Efter mislykket bøf-kup: Mor og datter fældet af rygetrang

Et forbryderpar fra Fredericia fik deres veludtænkte flugtplan forpurret af en rygepause

Mor og datter flygtede ned af gågaden, men blev indhentet af det hurtige personale. (Foto: Google Earth)
Mor og datter flygtede ned af gågaden, men blev indhentet af det hurtige personale. (Foto: Google Earth)

Et forbryderpar bestående af en 49-årig mor og hendes 16-årige datter, forsøgte onsdag aften at stikke af fra regningen på Jensens Bøfhus i Fredericia.

Efter at have spist for 825 kroner gik de udenfor for at tage sig en smøg. Men i stedet for at blive stående og ryge, stak de af fra regningen.

- Da de går udenfor for at ryge, løber de, og det ser selvfølgelig mistænkeligt ud. Så personalet sætter efter, siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Peter Balsgaard til Ekstra Bladet.

Foto: Philip Davali 112 - 18. feb. 2016 - kl. 15:39 Netto raseret af drengebander: 17-årig anholdt

Fældet af rygetrangen
Omkring 200 meter fra restauranten indhentede personalet de to gerningsmænd.

De havde sat flugten på pause, for lige at få sig en smøg.

Mor og datter blev efterfølgende ført tilbage til restauranten, hvor de fik betalt regningen på 825 kroner.

Alligevel bliver det familiære forbryderpar tiltalt for overtrædelse af straffeloven.

- Efter de regler vi nu har, er det en overtrædelse af straffeloven. De er blevet sigtet for at stikke af fra regningen på en restauranten, siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Peter Balsgaard til Ekstra Bladet.

 

Se også: Hjemløse Lottie hyldes for sit mod: Stoppede tyv med smart trick

Det er endnu uvist om mor og datter har svindlet før, men det er noget som Sydøstjyllands politi nu skal i gang med at undersøge.

- Vi har ikke tjekket om, det er noget, de har gjort før, men har de det, er det klart, at det påvirker straffen, siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Peter Balsgaard til Ekstra Bladet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere