Efter politiaktioner i går: To fængslet i hemmelighed

Fængslinger bag dobbelt lukkede døre kan knyttes til politiaktion lørdag

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politiet var talstærkt og svært bevæbnet mødt op, da to personer søndag morgen blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt, erfarer Ekstra Bladet..

Her sikrede de bevæbnede betjente området omkring byretten, mens grundlovsforhøret blev holdt.

Direkte adspurgt bekræftede dommeren, der havde vagten, overfor Ekstra Bladet, at der tidligere søndag havde været grundlovsforhør.

Se også: Politiet afspærrede område - viste sig at være falsk alarm

Men fordi, det havde været holdt for dobbeltlukkede døre, kunne der ikke oplyses yderligere - udover, at to personer var blevet væretægtsfængslet i foreløbigt knap fire uger.

Hos Københavns Politi vil efterforskningsleder, Jens Møller, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet, overfor Ekstra Bladet ikke kommentere sagen.

Ekstra Bladet erfarer, at fængslingerne relaterer sig til en aktion, som politiet gennemførte lørdag formiddag.

Her blev gennemført ransagninger flere steder i København samt forstæderne.

Et øjenvidne så i den forbindelse kampklædte betjente smadre en hoveddør til en ejendom i Husum med en rambuk. Og efterfølgende styrtede betjentene ind.

- De havde holdt et stykke tid i en sort bil på den anden side af gaden. Der stod ikke politi på. De afspærrede ikke området, og de holdt vel 150 meter væk. Det virkede som om, at de ikke ville have opmærksomhed omkring det, siger øjenvidnet.

I Greve har et øjenvidne set, at der var seks-syv civile politibiler, hvor politiet ligeledes har stormet et hus. Øjenvidnet har desuden set, at politiet har slæbt en række plastikkasser ind i bygningen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere