Efter politiet affyrede skud: Mand anholdt

Langebro og Knippelsbro var søndag aften spærret

Bevæbnede betjente var til stede ved Langebro. Video: Anthon Unger

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Knippelsbro og Langebro var søndag aften spærret af politiet, der tjekkede alle biler, der kørte ind mod København.

Ekstra Bladets mand var på Langebro, hvor betjente med maskinpistoler tjekkede alle biler, der kørte igennem politislusen.

Baggrunden for den store afspærring var, at politiet har forsøgt at anholde en person tidligere på dagen i Dragør.

- I den forbindelse forsøger han at påkøre politiet. Der bliver afgivet skud af politiet, siger Henrik Svejstrup, vagtchef.

Hunde i Dragør
Manden lykkedes med at stikke af fra politiet, og først omkring klokken 22 blev manden anholdt.

- Det foregik stille og roligt, siger vagtchefen.

Henrik Svejstrup siger, at det ikke har noget med terror at gøre, men han vil ikke komme ind på, hvorfor manden skulle anholdes.

Der er nu igen åbnet op for trafikken i København.

På Dragør holder der en medtaget hvid Mercedes, som politiet lige nu er ved at undersøge. Der er hundepatruljer i området.

Men Københavns Politi ønsker ikke at kommentere sagen nærmere, oplyser vagtchef Lars Westerweel.

På twitter bekræftet politiet dog tilstedeværelsen:

'Københavns Politi undersøger en hændelse i Dragør. Et areal er afspærret og der arbejdes med hunde. Ingen personer kom til skade ved hændelsen. Ingen yderligere oplysninger eller kommentarer i nat.'

Politiet undersøger et område på Dragør med hunde. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger et område på Dragør med hunde. Foto: Kenneth Meyer

Den hvide Mercedes bliver kørt væk fra området. Foto: Kenneth Meyer
Den hvide Mercedes bliver kørt væk fra området. Foto: Kenneth Meyer