Efter rockerdrab: Kronvidne i hemmeligt møde med bandefigur

I al hemmelighed blev klubben informeret om 'rockerbrors' død, inden kronvidne selv gik til politiet

Ved begravelsen af Kevin Joel Andersen havde Satudarah medbragt en mindetavle. Video: Kenneth Meyer

RETTEN I GLOSTRUP(Ekstra Bladet): I september sidste år mødtes en 21-årig mand i hemmelighed med personer i periferien af Satudarah for at fortælle dem, at deres rockerbror, Kevin Joel Andersen, var blevet dræbt.

Det er netop kommet frem ved Retten i Glostrup, hvor en ung mand med forbindelse til gruppen i dag afgav sin forklaring i drabssagen.

Efter drabet fragtede Darko Petric det parterede lig væk. Siden blev det fundet i grønt område.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 27. nov. 2017 - kl. 10:21 Efter parteringsdrabet: Lavede brutalt skuespil for at snyde 21-årig

Ifølge vidnet foregik mødet ved Fields på Amager og få timer efter, at den 21-årige mand 3. september sidste år var blevet sat fri efter flere døgns fangeskab i en lejlighed i Ballerup.

Inden fangeskabet var den 21-årige blevet såret af knivstik i nakken og ansigtet og under dødstrulser tvunget til at partere liget af Kevin Joel Andersen. 

Badeværelset i lejligheden i Hedeparken, som dannede ramme om rockerens frygtelige endeligt. Indsat: Ofret Kevin Joel Andersen. Foto: Anthon Unger Krimi 21-årig tvunget til at føre kniven: Her blev rocker parteret

Men på tidspunktet for mødet, var der stadig ingen – hverken myndigheder eller pårørende til rockeren - der kendte til det voldsomme drab, som den 21-årige havde bevidnet på tætteste hold.

Den 21-årige mand, som siden er blevet politiets hovedvidne i drabssagen, fortalte tilsyneladende først Satudarah om Kevin Joel Andersens skæbne, inden han senere selv gik til politiet.

- Jeg spurgte ham selvfølgelig om Kevin, forklarede det indkaldte vidne i dag om mødet med den 21-årige.

Det var i dette grønne område, at liget af Kevin Joel Andersen blev fundet. 
Foto: Kenneth Meyer 112 - 27. nov. 2017 - kl. 13:34 Fandt parteret lig af rocker: Det hele var kastet i et krat

- Han sagde bare: ’Kevin er død’, og så kan jeg ikke huske mere, forklarede vidnet, som flere gange under sin forklaring havde svært ved at holde sin afsky mod sagens tiltalte tilbage.

Igen og igen refererede han til den tiltalte, Darko Petric, som 'luder' eller 'svans', så sagens anklagere måtte bede vidnet om at beherske sig.

- Uanset hvad du mener om personer herinde, så skal du tale ordentligt, lød det fra anklager David Haarh.

Den unge mand forklarede også til retten, at han allerede 29. august sidste år vidste, at der var sket noget med Kevin Joel Andersen.

- Kevin var min bedste ven, jeg hørte fra ham hver dag, og pludselig svarede han ikke. Og jeg vidste, at han var sammen med den luder, som hele Danmark ville have fat i, sagde vidnet, mens han i afsky slog hænderne ud mod sagens tiltalte den 34-årige Darko Petric.

Vidnet ville dog ikke fortælle, hvad der ellers kom frem under det hemmelige møde, og hvorfor han skulle mødes med den 21-årige, inden politiet kunne involveres i drabssagen.  

- Hvad der blev sagt, er mellem ham (den 21-årige red. ) og mig, sagde vidnet, som flere gange gav udtryk for hukommelsestab.

Det indkaldte vidne boede ifølge politiet i Satudarahs klubshus på Laurentsvej i Bagsværd i perioden for drabet på Kevin Joel Andersen.

Adspurgt om sin tilknytning til Satudarah svarede vidnet både først 'nej' og så senere 'ja' til at være fuldgyldigt medlem af rockergrupperingen.

Betjente holder vågent øje med gruppen af fremmødte ved Retten i Glostrup. Foto: Stine Tisvilde 112 - 24. nov. 2017 - kl. 09:10 Massivt sikkerhedsopbud ved parteringsretssag

Balkan-danskeren Darko Petric sidder tiltalt for drabet på satudarahrockeren Kevin Joel Andersen, samt for at have tvunget rockerens 21-årige kammerat til at partere liget og derefter holde ham fanget i seks dage sidste år på et badeværelse i en lejlighed i Hedeparken i Ballerup.

Darko Petric erkender frihedsberøvelsen og drabet, men hævder at det foregik i selvforsvar. Ifølge den tiltalte var det et økonomisk udestående, som førte til det voldsomme drab på rockeren 29. august sidste år.

Sagens 21-årige kronvidne er selv indkaldt som vidne i sagen, men han er indtil videre udeblevet fra vidneskranken - ifølge hans bistandsadvokat som følge af de alvorlige psykiske konsekvenser, som sagen har haft for ham.

Dommen mod Darko Petric forventes senere i denne uge.