Efter sex: Glemte agurk i munden på kæresten - Så døde hun

En sexleg fik en dramatisk afslutning for Oliver Dietmann og hans kæreste

Agurketid betød ikke det samme for Oliver Dietmann, som det gør for os andre. (Foto: Jan Dagø)
Agurketid betød ikke det samme for Oliver Dietmann, som det gør for os andre. (Foto: Jan Dagø)

Den 46-årige Oliver Dietmann risikerer at ende i fængsel, fordi en sexleg med en agurk endte med, at hans kæreste blev kvalt i den penisformede frugt.

Sagen mod ham er netop startet ved retten i Mannheim i Tyskland, og han risikerer op til fem års fængsel, hvis han kendes skyldig, det skriver Daily Mail.

I retten forklarede han, at han og hans kæreste ofte brugte grønsager som sexlegetøj, og at agurken var blevet brugt til at tilfredsstille kæresten, hvorefter han stak den i munden på hende.

I samme øjeblik opdagede han, at der kom røg fra køkkenet, og han kom i tanke om, at han havde glemt et stykke kød på komfuret, som han havde tænkt sig at servere for sin hund.

- Jeg løb ud i køkkenet, fodrede min hund og så gik jeg ud på altanen for at ryge cigaret, forklarede Oliver Dietmann i retten.

Da han kom tilbage i soveværelset var hans kæreste bevistløs.

- Jeg forsøgte at få agurken ud af munden på hende, men den var så blød, at jeg ikke kunne få fat i den, forklarede han.

Dommen forventes at falde på fredag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere