Efter sikkerhedslanding: Danske charterrejsende venter på tiende time i Polen

Danske passagerer måtte vente ni timer i Polen efter et Jet Time fly fra København til Egypten blev tvunget til at lave en sikkerhedslanding

Danske charterturister har nu ventet mere end ni timer i polsk lufthavn efter deres fly mod Egypten måtte lave en sikkerhedslanding (Privatfoto)
Danske charterturister har nu ventet mere end ni timer i polsk lufthavn efter deres fly mod Egypten måtte lave en sikkerhedslanding (Privatfoto)

Ved du noget. Send os dit tip til 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Fredag formiddag måtte et Jet Time fly fyldt med danske charterrejsende sikkerhedslande i den polske by Warszawa, da flyets piloter opdagede, at olietrykket i flyets ene motor faldt.

Men siden klokken 11.30 har passagererne ventet på, at Jet Time kunne rekvirer et nyt fly, så rejsen mod varmere himmelstrøg i egyptiske Hurghada kunne fortsætte.

Flere passagerer er frustrerede over den lange ventetid og uforstående over, at man ikke har fået tilbudt indlogering i forbindelse med den generende landing.

Se også: Dansk fly tvunget til sikkerhedslanding i Polen

- Det kan selvfølgeligt ske, at der sker et uheld. Det er svært at gardere sig imod. Men flere hernede føler, det er for dårligt, at vi har skulle vente så længe.

- Det er forståeligt nok, at vi skal vente nogle timer på et fly, men at skulle vente fra 11 til 19. Det er ikke i orden. Det er altså for meget, lyder det fra Andre La Cour, der sammen med flyets mere end 100 danske passagerer nu har ventet mere end ni timer i lufthavnen.

- Flere gange er flyet blevet udskudt, så den seneste melding nu lyder på, at det skal flyve klokken 20.10, siger han.

Danskerne måtte efter en halv times venten i flyet, forlade det da teknikere ikke kunne ordne defekten på flyets ene motor (Læserfoto)
Danskerne måtte efter en halv times venten i flyet, forlade det da teknikere ikke kunne ordne defekten på flyets ene motor (Læserfoto)

Jet Time flyet havde plads til 148 personer, og Jet Times flychef, Jesper Terp, oplyste tidligere på aftenen, at flyet var helt eller tæt på fyldt.

Foruden Andre La Cour har flere andre utilfredse passagerer i løbet af aftenen henvendt sig til Ekstra Bladet:

- Jeg og min familie er blandt de uheldige, der også var om bord på det fly, der var nødt til at sikkerhedslande i Polen. Det kan ikke være rigtigt, at det tager så lang tid at få samlet et nyt fly team, så vi kan komme væk herfra, siger Rebecca Skowronek.

Hun vil overveje at søge erstatning for den tabte tid i Egypten samt gener for den lange rejsetid:

- Det er super ærgerligt, at det tager en hel aften fra vores tur. Der er en del små børn der er ved at være overtrætte og alle er generelt udmattede, siger hun.

Seneste melding lyder på, at passagererne kan få lov at borde et nyt fly klokken 20:10, men troen på udmeldingerne om forventet afrejse er efterhånden lille, da passagererne flere gange er blevet skuffede på grund af udskudte afgangstider.

Opdatering 20:50:

De danske charterrejsendes afgang er klokken 20:10 endnu engang blevet udskudt. Denne gang blev den udsat til 20:30, men da passagererne skulle borde flyet, blev det endnu engang udskudt.

Denne gang til 20:50 med begrundelsen om, at man mangler flypersonale til at bemande fartøjet.

- Vi kan slet ikke forstå, de bliver ved med at udskyde det. Vi får intet at vide og den måde, de gør det på er meget frustrerende. Man begynder næsten at tro, vi skal sove her, siger Rebecca Skowronek til Ekstra Bladet.

Ved du noget. Send os dit tip til 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere