Efter skoleskyderi i Florida: Politiet ude til 12 nye episoder

Ti personer er anholdt efter 12 nye trusler mod skoler i USA

Den anholdte gerningsmand bag skoleskyderiet i Parkland nord for Miami, Nikolas Cruz, føres ind i fængslet.

Siden skoleskyderiet i Parkland i Florida onsdag 14. februar har der været 12 nye tilfælde, som alle omhandler trusler mod skoler eller våbenbesiddelse på skoler.

I alt er ti personer blevet anholdt - i de andre tilfælde er skolerne blevet lukket.

Det skriver CNN.

1: Spartanburg, South Carolina
En elev fra niende klasse fra Spartanburg County School er blevet anholdt efter at have truet elever og lærer over Snapchat.

Det fortæller talsmanden fra skolen.

Eleven skulle have lagt et billede op på appen, hvor han viste et gevær til at angribe med - med følgende tekst til:

'Floridas anden runde i morgen'.

Drengen er blevet sigtet for at skabe uro på skolen, og så har distriktet sat foranstaltninger i gang, som skal holde ham væk fra skolen fremover.

2: Arlington, Texas
I torsdags blev en 13-årig dreng anholdt på Nichols Junior High School, efter han havde udtalt, at han ville 'shoot up the school' eller smadre skolen. Og så havde han nævnt noget med et skydevåben, fortæller politiet i Arlington.

Betjentene fandt ingen våben på eleven, men han blev alligevel tiltalt for at have haft en truende adfærd.

Politiet fortæller, at drengen havde sagt, at han ville skyde skolen ned med en Nerf-gun - som er et legetøjsgevær.

3: Plano, Texas
En 16-årig dreng blev også anholdt i torsdags, da han var i besiddelse af en pistol, imens han var i skole på Plano West Senior High School. Det opdagede skolebetjenten, efter han havde fået et anonymt tip.

4: Sugar Hill, Georgia
En elev fra Lanier High School står nu over for strafbare sigtelser, efter at han er blevet opdaget med en pistol på Sugar Hill-capus i Georgia. Det skrev skolens rektor, Christopher Martin, i torsdags.

Artiklen fortsætter under billedet:

Den 14. Februar gik det for alvor udover  Marjory Stoneman Douglas High School, hvor mindst 17 personer blev dræbt. Foto: AP/Wilfredo Lee
Den 14. Februar gik det for alvor udover Marjory Stoneman Douglas High School, hvor mindst 17 personer blev dræbt. Foto: AP/Wilfredo Lee
 

5: Weatherford, Texas
En 16-årig pige blev i torsdags anholdt, efter hun skulle have truet Weatherford High School på Snapchat.

Betjentene tog pigen med til et ungdomsfængsel på grund af hendes trusler - men de fandt ingen våben på hende.

6: Daytona Beach, Florida
I torsdag blev en 20-årig mand anholdt efter at have truet sine klassekammerater med vold på Mainland High School. Det oplyser politiet i Daytona Beach på Facebook. Han skulle desuden være kommet med andre foruroligende trusler.

7: Baltimore
Politiet anholdte i torsdags en 14-årig dreng, efter han blev opdaget med et luftgevær på sin skole, Loch Raven High School. Det skete, efter en anden elev havde anmeldt ham til skolebetjenten, hvorefter skolen blev lukket ned, imens Baltimore politi og specialenheden undersøgte bygningen.

8: Oklahoma City
Western Height Public School nåede aldrig at blive lukket ned, da de også modtog en trussel mod skolen i torsdags.

Det skyldes, at at eleven bag truslen ikke skulle være på selve skolen, hvilket de skrev på Facebook.

Alligevel havde de taget fat i politiet, som undersøger sagen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Den 19-årige Nikolas Cruz stod bag skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas Highschool den 14. februar. Han var tidligere elev.  All Over Press
Den 19-årige Nikolas Cruz stod bag skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas Highschool den 14. februar. Han var tidligere elev. All Over Press

9: Gilchrist County, Florida
Efter at have modtaget en truende mail torsdag aften valgte Gilchrist County School District at lukke ned fredag morgen.

Skolen har endnu ikke kunnet bekræfte, om truslen var reel.

10: Nutley, New Jersey
Nutley Public School lukkede også ned fredag, efter de havde set en truende video-post på Instagram.

Den bliver nu efterforsket af politiet, som fortæller, at videoen ikke havde direkte forbindelse til skolen.

Politiet taler lige nu med personen, der står bag videoen, som godt vil samarbejde i deres efterforskning.

11: Flower Mound, Texas
Politiet i Flower Mound har anholdt en 16-årig dreng på hans skole Marcus High i fredags. Det sker, efter at politiet fandt en mindre pistol i hans skoletaske.

Ud over det fik politiet en anmeldelse om, at der skulle gå et rygte om, at drengen skulle have postet en besked på de sociale medier, hvor han truede med at færdiggøre sit arbejde på skolen i frokostpausen -  eller 'finish the job', som han skrev.

12: Abbeville, South Carolina
Abbeville High School modtog fredag en bombetrussel sendt fra Snapchat af en ukendt bruger.

En mistænkt er siden blevet anholdt, og skolen fungerer igen normalt.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere