Efter skud-massakre: Her er gerningsmanden

Gerningsmanden, der dræbte fem personer i den amerikanske stat Illinois, var netop blevet fyret fra sin arbejdsplads

Her ses den femdobbelte morder Gary Martin, der selv blev dræbt ved skudepisoden fredag. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses den femdobbelte morder Gary Martin, der selv blev dræbt ved skudepisoden fredag. Foto: Ritzau Scanpix

15. februar vil stå skrevet som et sort kapitel i bogen om den amerikanske stat Illinois.

Her gik 45-årig Gary Martin amok med en pistol. Han skød og dræbte fem personer og sårede yderligere fem betjente i et varehus.

Et varehus, hvor gerningsmanden selv har arbejdet de seneste 15 år. Men fredag slog det klik, efter han var blevet fyret kort inden skudepisoden.  

De fleste af de dræbte var i samme lokale, som Martin blev skudt i, fortæller den lokale politichef, Kristen Ziman, på en pressekonference, skriver Reuters lørdag.

Reuters beretter, at en chef og en HR-ansvarlig var blandt de dræbte, mens de andre dræbte også besad stillinger i varelageret.

Martin købte gerningsvåbnet, en Smith & Wesson-pistol, i 2014, inden det gik op for politiet, at han allerede var dømt for tidligere kriminalitet i 1994, hvorfor han ikke burde have haft adgang til våbnet.

- Faktum er, at en vred person gik ind og havde adgang til et skydevåben, han ikke burde have haft adgang til, siger politichefen videre.

Politiet vil nu sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvorfor gerningsmanden ikke var blevet tvunget til at indlevere sit våben.

Gary Martin mistede selv livet, da han blev skudt af politiet.

En trist dag
Byens borgmester, Richard Irvin sagde fredag på et pressemøde, at skyderiet markerer 'en trist dag for byen'.

- I så mange år har vi set lignende situationer i hele landet. At skulle opleve det så tæt på er endnu mere smertefuldt, siger han.

Et vidne ved navn Nancy Caal, der arbejder i en nærliggende butik, fortalte ligeledes fredag til Washington Post, at de blev overrasket, da hun sammen med to andre pludselig så det store politiopbud:

- Ingen fortalte os noget, men vi lukkede porten og lukkede helt ned for butikken. Vi er bange. Det ligner, at der sker en masse derude, lød det mens skyderiet stadig stod på.

Se også: Skyderi i USA - fem personer dræbt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere