Efter skud til Paludan-demo: Nu melder politiet ud

I en pressemeddelelse forklarer politiet, hvad der skete til en Paludan-demonstration, hvor en mand blev skudt i benet

Video: Øxenholt Foto.

Manden, der forsøgte at angribe Stram Kurs-leder, Rasmus Paludan, er indlagt på hospitalet, efter at han blev skudt i benet af politiet.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De skriver videre, at der er tale om en 52-årig mand, der kom igennem politiets fysiske afspærring til Paludan-demonstrationen. Demonstrationen foregik i Digterparken i Aarhus.

'Manden blev råbt an, og politiet affyrede varselsskud, men manden efterkom ikke politiets ordrer, og en betjent afgav derfor skud mod manden, som blev ramt i benet,' skriver politiet.

Knivmanden ramte ikke nogen med kniven og er nu indlagt på hospitalet. Han meldes uden for livsfare.

Uroligheder
Efter skudepisoden opstod der uroligheder omkring Gellerupparken, hvor flere maskerede sig og kastede sten og fyrede fyrværkeri mod politiet.

Her blev to betjente ramt. De kom ikke alvorligt til skade.

- Vi har mange betjente i området, og vi vil hen over weekenden være ekstra til stede i det vestlige Aarhus for at skabe ro derude,  siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Skal undersøges
Det er nu op til Den Uafhængige Politianklagemyndighed at undersøge skudepisoden. Derfor kan Østjyllands Politi ikke oplyse yderligere til den del af sagen.

- Vi har et stort efterforskningsarbejde foran os, og skal blandt andet have afdækket mandens motiv. Men lige nu er vi så tidligt i efterforskningen, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse yderligere, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Når politiet affyrer skud, er det altid Den Uafhængige Politianklagemyndighed, som skal undersøge skudepisoden.

Læs mere om sagen her:

Paludan få minutter før angrebet i Gellerup. Foto: Øxenholt Foto 112 - 5. jun. 2020 - kl. 17:22 Paludan: 'Han ville slå mig ihjel'

Se også: Tulle om Paludan-angreb: Vanvittige slyngler

112 - 5. jun. 2020 - kl. 17:02 Øjenvidne: Så tæt kom knivmand på Paludan

Foto: ØXENHOLT FOTO 112 - 5. jun. 2020 - kl. 15:36 Mand skudt i benet til Paludan-demonstration