Efter skyderier: Politi indfører visitationszoner

Københavns Vestegns Politi har onsdag besluttet at indføre visitationszoner i dele af Hvidovre og Ishøj

Tirsdag aften fandt den seneste skudepisode sted i Ishøj. Nu reagerer politiet. Video: Kenneth Meyer

Fra onsdag og frem til 6. juni har Københavns Vestegns Politi valgt at indføre visitationszoner i Avedøre og Ishøj.

Det sker i kølvandet på de seneste dages skyderier i områderne.

Nærmere bestemt to skudepisoder inden for 18 timer, der har plaget området. Natten til tirsdag 22. maj ved midnat blev der afgivet skud mod en beboelsesejendom i Bymuren i Avedøre i Hvidovre. Senere samme dag ved aftenstid blev der afgivet skud mellem flere personbiler på Vejlebrovej i Ishøj.

Se også: Skud affyret: Politiet søger vidner

Politiet efterforsker episoderne som to individuelle hændelser, fordi der indtil videre ikke er indikationer på en sammenhæng. I begge tilfælde er efterforskningsledelsens aktuelle vurdering, at motivet skal søges i uoverensstemmelser mellem lokale kriminelle i henholdsvis Hvidovre og Ishøj.

- Det er dybt alvorligt og helt uacceptabelt med skyderier på åben gade og mod beboelse, og det arbejder vi hårdt på at sætte en stopper for.

- Oprettelse af visitationszoner er et godt værktøj til at hjælpe os i indsatsen med at hindre flere skyderier og retsforfølge de kriminelle, som skyder, siger politiinspektør Mikael Wern, Københavns Vestegns Politi.

Artikel fortsætter under billedet..

Her kan man se, hvor visitationszonen er indført. Foto: Politiet
Her kan man se, hvor visitationszonen er indført. Foto: Politiet
 

Her træder visitationszonen i kraft
Visitationszonen i Hvidovre Kommune er afgrænset af Vestvolden (Voldgaden) - Avedøre Tværvej - Byvej forbi jernbanen, videre vest ad Byvej og langs jernbanen til Vestvolden (Voldgaden) - Avedøre Tværvej.

I Ishøj er visitationszonen afgrænset af Store Vejleå - Ishøj Strandvej - kommunegrænsen Ishøj/Greve - Køge Bugt Motorvejen/Motorring 4 - Store Vejleå.

Beslutningen om at indføre visitationszoner medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande.

Køretøjer i det geografiske område kan også blive undersøgt for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Efter skudepisoderne har Københavns Vestegns Politi indsat tryghedsskabende lokalbetjente og øget patruljeringen i de to områder.

Vestegnens Politi har eksempelvis sendt en mobil politistation ud i området ved Bymuren i Avedøre. Foto: Politiet
Vestegnens Politi har eksempelvis sendt en mobil politistation ud i området ved Bymuren i Avedøre. Foto: Politiet
 

Læs mere om de seneste dages skyderi her

Politiet har beslaglagt denne Mercedes, som har flere skudhuller i og omkring højre bagdør. Foto: Mathias Øgendal 112 - 23. maj. 2018 - kl. 12:28 Efter skyderi i boligkvarter: Teenager anholdt

Politiet har beslaglagt denne Mercedes, som har flere skudhuller i og omkring højre bagdør. Foto: Mathias Øgendal 112 - 22. maj. 2018 - kl. 22:43 Skyderi ved boligkvarter: Gennemhullet bil beslaglagt

Der er tirsdag aften blevet skudt på Vejlebrovej i Ishøj. Foto: Kenneth Meyer 112 - 22. maj. 2018 - kl. 19:23 Skyderi ved boligkvarter: Politi massivt til stede

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere