Efter tragisk ulykke: Forældre og elever til krisemøde på skole

Gug skole afholder hele weekenden informationsmøder og tilbyder krisehjælp til forældre og elever efter tragisk ulykke, der fredag kostede en 10-årig elev livet

Både lørdag og søndag vil skoleledelse og ppr-rådgivere være klar til at tage imod berørte elever og medarbejdere. Foto: René Schütze
Både lørdag og søndag vil skoleledelse og ppr-rådgivere være klar til at tage imod berørte elever og medarbejdere. Foto: René Schütze

Flere elever var tæt på eller i området omkring det sted, hvor en 10-årig pige fredag mistede livet i en tragisk ulykke, da en traktor var i færd med at rydde et buskads ved Gug skole i Aalborg.

Det fortæller konstitueret skoledirektør i Aalborg Kommune Jakob Ryttersgaard til Ekstra Bladet.

Derfor har skolen helt ekstraordinært valgt at holde åbent hele weekenden, så forældre og elever har mulighed for at modtage krisehjælp og rådgivning i forbindelse med hændelsen.

- Vi har åbent lørdag og søndag fra 9.00 til 16.00. Både ledelsen og krisepsykologer er til stede på skolen, og så tilbyder vi hjælp til de forældre, som har behov for råd og vejledning til, hvordan de skal hjælpe deres barn i sådan en svær tid, siger Jakob Ryttersgaard, der fortæller, at tilbuddet allerede er blevet benyttet af flere.

Se også: Skolepige dræbt i frikvarter: Vi er dybt berørte

I forbindelse med ulykken registrerede skolen de elever, som på tæt hold oplevede ulykken.

- Derfor er der er en særlig opmærksomhed omkring 50 børn, men vi har hele tiden øje for, at der er forældre, der kommer og siger, at deres barn også har oplevet noget.

Allerede fredag afholdt skolen et informationsmøde, hvor også politiet deltog. Weekenden over vil ledelsen holde forældrene opdateret ved flere informationsmøder, fortæller Jakob Ryttersgaard.

Ulykken, der nu er ved at blive undersøgt af politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet, skete, mens eleverne havde frikvarter. Den 10-årige pige, der gik i 3. klasse på Gug Skole, legede formentlig i buskadset, der afgrænser skolen fra nogle boldbaner i området.

Se også: Tiårig pige dræbt i ulykke ved skole

På samme sted og på samme tidspunkt var et entreprenørfirma i færd med at udføre en opgave for Aalborg Kommune.

Ifølge de foreløbige undersøgelser har skolens personale vidst, at buskadset er et sted, som børnene bruger som skjulested, oplyser politiet.

Til gengæld er det stadig uklart, om skoleledelsen burde have vidst, at der var farlige entreprenørmaskiner i området. Og at personalet derfor burde have været orienteret om at holde børnene væk fra buskadset.

Buskadset afgrænser Gug Skole fra nogle boldbaner. Det er politiets opfattelse, at personalet på skolen har været klar over, at børnene brugte buskadset som legeplads. Foto: René Schütze
Buskadset afgrænser Gug Skole fra nogle boldbaner. Det er politiets opfattelse, at personalet på skolen har været klar over, at børnene brugte buskadset som legeplads. Foto: René Schütze

Den 23-årige mand, der førte traktoren, er kort blevet afhørt af politiet i forbindelse med efterforskningen, men hvad han har fortalt, ønsker vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Anders Uhrskov ikke at oplyse.

- Vi har talt indledningsvist med ham, og når vi har kigget nærmere på sagen og samlet flere informationer, så snakker vi med ham igen, siger Anders Uhrskov.

Hvorfor pigen ikke blev opdaget, eller hvorfor hun ikke selv nåede væk i tide, er derfor også stadig uklart, oplyser politiet.

- Der vil gå noget tid, før vi kan give et endelig billede af ulykken, siger Anders Urhskov.

1 af 3 Buskadset afgrænser Gug Skole fra nogle boldbaner. Det er politiets opfattelse, at personalet på skolen har været klar over, at børnene brugte buskadset som legeplads. Foto: René Schütze
2 af 3 Også brandvæsenet har været tilkaldt for at rydde op efter ulykken. Foto: René Schütze
3 af 3 Både lørdag og søndag vil skoleledelse og ppr-rådgivere være klar til at tage imod berørte elever og medarbejdere. Foto: René Schütze

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere