Efter uheld: Politi kommer med advarsel

Et uheld i de tidlige morgentimer spærrede to spor på Amagermotorvejen, der er farbar igen. Nu advarer politiet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To spor blev spærret på Amagermotorvejen i kølvandet på en ulykke tidligt torsdag morgen.

Der er ryddet op på stedet omkring Avedøre Havnevej, men Københavns Vestegns Politi kommer i kølvandet på ulykken med en advarsel.

'Der åbnes nu i alle vognbaner på Amagermotorvejen. Patruljerne melder om kraftig tåge, så kør forsigtigt,' skriver politikredsen således på Twitter.

Om selve ulykken, hvor tre biler var implicerede, fortalte politiet tidligere følgende:

- Der er ingen personskade, og vi forventer at være færdige inden for kort tid. Mest af alt er det trafikken, der volder problemer, sagde vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Thomas Christensen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) siger til Ritzau tidligt torsdag morgen, at det meste af Sjælland fra morgenstunden er præget af den tætte tåge.

Tågen kan ifølge vagthavende meteorolog Erik Hansen resultere i en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.

Det forventes, at tågen letter op ad formiddagen.