Efter uheld: Seks kilometer kø på motorvej

Et uheld giver massive trafikale problemer på Vestmotorvejen tæt ved Ringsted

Et uheld på Vestmotorvejen har givet kilometervis af kø onsdag morgen.

Der er massive kødannelser ved Ringsted i retning mod København.

Det oplyser Vejdirektoratets Pressetjeneste til Ekstra Bladet.

- Vi ser lige nu køer på seks kilometer, så det siger sig selv, at folk må forvente længere rejsetid, forklarer vagtchef Brit Osted Nielsen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen går der lidt tid endnu, før trafikproppen er opløst.

- De arbejder stadig med oprydningen på stedet, men de regner med at være færdige med oprydningen før klokken otte. Men så er det jo klart, at det tager noget tid, før trafikken glider problemfrit igen.

Uheldet skete i det højre spor på motorvejen tæt ved Ringsted i retning mod København. Og selv om det fortsat kun er det ene spor, der er spærret, er det alligevel nok til kødannelsen.

Vejdirektoratet vurderer lige nu, at man må forvente en forlænget rejsetid på cirka 20 minutter. Ligeledes vurderes det, at man først kan forvente normal trafik på stedet efter myldretiden.

Endnu et uheld har desuden ramt Holbæk Motorvejen efter motorvejskrydset ved Vallensbæk tæt ved København.

- Vi er på stedet, og trafikken kan passere i lav hastighed, skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Vejdirektoratet advarer desuden bilister over hele landet over den stærke vind, der især kan ramme vindfølsomme køretøjer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere