Efter uheldigt vognbaneskift: Vejvrede medfører vanvittigt uheld

Øjenvidne taler ud om vanvidsuheld på motorvejen

En uoverensstemmelse mellem en Harley-kører og en 19-årig bilist på en motorvej i det sydlige Californien fik vidtrækkende konsekvenser, da sidstnævnte endte med at køre galt i et uheld, der også kom til at involvere en anden bil, beretter amerikanske KCAL 9.

I den anden bil befandt Carlos Benavidez sig, og han føler sig yderst taknemmelig over at være sluppet helskindet fra oplevelsen.

- Det skete så hurtigt, og jeg kunne se det hele komme. Jeg så afslutningen på mit liv for mig for at være helt ærlig, fortæller den chokerede bilist.

En anden bilist på motorvejen, Chris Traber, så både optakten til og selve uheldet, som blev filmet på hans forrude-kamera. I optagelserne ses det hvordan harley-køreren sparker den ene sidedør på bilen, hvorefter bilen påkører motorcyklen, før den mister kontrollen og først kører frontalt ind i autoværnet. Efterfølgende påkører den Carlos Benavidez' bil, der ruller rundt på vejen som følge af sammenstødet.

Se optagelserne over artiklen.

Biler - 12. maj. 2017 - kl. 14:34 Her kører hun cyklist ned med vilje: Nu har hun fået sin straf  

MC'er kørte videre
Chris Traber, der filmede uheldet, fortæller hvordan det hele begyndte, da føreren af bilen stødte ind i motorcyklen ved et vognbaneskift. Ifølge Traber havde motorcyklen foretaget en hasarderet overhaling kort forinden, så han har svært ved at vurdere, om påkørslen, der blev besvaret med et spark fra motorcyklisten,  var et uheld eller skete med fuldt overlæg.

- Jeg er sikker på, at gutten på motorcyklen var bange og skræmt, for han var nær væltet, så jeg er sikker på at adrenalinen havde sat ind, fortæller Chris Traber.

Carlos Benavidez, der blev påkørt af den 19-årige, fortæller at de begge to var i chok efter uheldet.

- Han kom over og tjekkede om jeg var ok. Han gav mig en flaske vand, og var nærmest selv i chok, fortæller Benavidez.

Manden på motorcyklen stoppede ikke op ved uheldet, men kørte ufortrødent videre. Ham vil det californiske færdselspoliti nu gerne have en snak med.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere