Efter vådeskud ved synagoge: Sigtelse på vej til soldat

5. maj kom en soldat til at affyre skud mod en betjent ved synagoge i København. Sagen efterforskes fortsat

En person fra forsvaret ramte ved et uheld en politimand med et vådeskud inde i synagogen på Krystalgade i København. Video: Kenneth Meyer

Efterforskningen af et vådeskud ved synagogen i Krystalgade i København er nået så langt, at man snart er klar til at rejse sigtelse.

Det oplyser auditør Claus Risbjerg fra Forsvarets Auditørkorps onsdag.

Det var en betjent, der lørdag 5. maj blev ramt i armen af skuddet, der faldt i vagtstuen i det centrale København.

- Vi er stadig i fuld gang med efterforskningen, men på baggrund af de foreløbige undersøgelser vil der blive rejst sigtelse mod den person, der var årsag til vådeskuddet, siger Claus Risbjerg.

Claus Risbjerg ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer med, hvordan sigtelsen helt nøjagtigt kommer til at lyde.

Betjenten var ikke på noget tidspunkt i livsfare, men han blev fragtet til et sygehus for at få tjekket sine skader.

Betjente har siden september sidste år haft selskab af soldater i bevogtningen af synagogen.

De udstationerede soldater er til enhver tid underordnet et medlem af politiet.

En person fra forsvaret har ved et uheld ramt en politimand med et vådeskud inde i synagogen på Krystalgade i København. Foto: Kenneth Meyer 112 - 5. maj. 2018 - kl. 20:46 Vådeskud i synagoge: Politimand såret

Erfaren soldat
I forbindelse med vådeskuddet 5. maj blev det meldt ud, at soldaten, der ved et uheld affyrede skud, er meget erfaren.

- Det er en meget erfaren soldat, vi taler om, så det er klart, at det går ham meget på, siger generalmajoren, sagde generalmajor og chef for operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando Kenneth Petersen til DR.

Den sårede politimand fik førstehjælp og blev hurtigt fragtet på hospitalet. Den pågældende erfarne soldat modtog efterfølgende psykologhjælp for at komme sig over episoden.

- Han skal have al den hjælp, vi kan tilbyde ham, for det er ikke rart at være involveret i sådan en sag. Det er jo ikke gjort med vilje, så det er vigtigt, at vi bakker ham op med psykologhjælp, siger Kenneth Petersen til DR.

Ifølge DR er det Forsvarets Auditørkorps, der har undersøgt sagen om det affyrede vådeskud. Man formoder, at skuddet er sket i forbindelse med en afladning.

Politiets betjente har siden september haft selskab af soldater i bevogtningen af den jødiske synagoge på Krystalgade.

Flere jødiske institutioner har siden 2015 været bevogtet, fordi Omar El-Hussein skød og dræbte to personer, den ene - Dan Uzan - ved synagogen i Krystalgade, den anden - Finn Nørgaard - ved krudttønden på Østerbro.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere