Efter voldsom anholdelse af sygeplejerske: Nu siger politiet undskyld

Efter chokerende optagelser er gået verden rundt, siger politiet nu endelig undskyld og indrømmer, at de handlede forkert, da de anholdte en sygeplejerske

Se det voldsomme optrin her. Er det okay? Video: Salt Lake City Police Department

Sygeplejersken Alex Wubbles har fået en officiel undskyldning fra politiet i Salt Lake City, efter hun blev udsat for en voldsom anholdelse.

Det skriver flere store internationale medier heriblandt CNN, og det fremgår også af en pressemeddelelse, som byens borgmester og chefpolitiinspektøren i Salt Lake City Police har sendt ud.

- Vi undskylder for episoden, og vi lover, at vi finder en løsning. Vi håber på, at vi kan få det respektfulde og venlige forhold tilbage, som vi altid har haft med vores 'brødre og søstre i hvidt', og som vi arbejder tæt sammen med, siger chefpolitiinspektør i Salt Lake City Police Mike Brown i pressemeddelesen.

Foto: Salt Lake City Police Department Samfund - 1. sep. 2017 - kl. 20:26 Sygeplejerske anholdt for at nægte at tage blod fra bevidstløs patient

- Hvad jeg så, var en fuldstændig komplet uacceptabel opførsel i forhold til de værdier, som min administation og politiet i Salt Lake City har. Jeg kommer derfor med en personlig undskyldning til Mrs. Wubbles for alt, hvad hun har været udsat for, fordi hun bare passede sit arbejde, siger borgmesteren Jackie Biskupski.

Anholdelsen blev optaget på video, og den er efterfølgende gået verden rundt.

Nægtede at udlevere prøve

I videoen kan man se, hvordan Alex Wubbles blev lagt i håndjern den 26. juli, da hun nægtede at gøre, som politiet sagde i forbindelse med behandlingen af en mandlig lastbilchauffør.

Kort forinden var den mandlige lastbilchauffør blevet indlagt i bevidstløs tilstand, efter han var kørt ind i en anden bilist, da han flygtede fra politiet. Derfor mødte betjenten Jeff Payne op og forlangte at få en blodprøve fra den bevidstløse patient. Men eftersom lastbilchaufføren ikke var mistænkt i forbindelse med uheldet, vurderede Alex Wubbels, at politiet ikke havde en plausibel grund til at få udleveret en blodprøve.

Betjenten havde heller ingen ransagningskendelse, hvilket er en af grundene til, at Alex Wubbles nægtede at udlevere prøven.

I klippet, som i sin oprindelige længde varer næsten 20 minutter, kan man se, hvordan betjenten i stigende grad bliver truende overfor Alex Wubbels, der flere gange må ringe til adskillige af sine overordnede for at få bekræftet blodprøve-politikken. Til sidst får Jeff Payne nok og proklamerer, at han nu arresterer hende.

- Hun ryger i fængsel! Lyder det fra betjenten, og da en af sygeplejerskens kolleger spørger hvorfor, siger han, at det er fordi, hun blander sig i politiets efterforskning.

- Stop! Jeg har ikke gjort noget galt. Det her unødvendigt, kan man høre den skræmte sygeplejerske råbe, men efter en ophedet diskussion med flere af de ansatte, trækker betjenten hende med ind på bagsædet af sin tjenestevogn.

Alex Wubbles blev efterfølgende løsladt, og hun har sammen med sin advokat besluttet at offentliggøre videoen. Hun ønsker ikke at retsforfølge politiet på nuværende tidspunkt.

Betjenten Jeff Payne må efter den voldsomme oplevelse ikke længere indsamle prøver på hospitalet. Han har dog fortsat sit job i efterforskningsafdelingen i Salt Lake City Police.

Den anholdelsen i klippet ovenover.