Efter voldsom brand: Så store er skaderne

Ingen kom heldigvis til skade ved branden, der hærgede en etageejendom i København lørdag aften og nat

Branden har haft godt fat i hele bygningen. Video: Kenneth Meyer

Det er et voldsomt syn, som daglyset åbenbarer, efter den omfattende brand i en etageejendom på Frederikssundsvej i København.

Lugten af røg hænger i næsen, og gabende huller, hvor vinduerne og taget tidligere var, afslører, at der går lang tid, om nogensinde, før bygningen bliver hjem for beboerne igen.

- Det har helt klart været en meget voldsom brand, der har haft et enormt omfang, lød det fra operationschef hos Københavns Brandvæsen, Jan Kirk-Iversen, tidligere i dag.

Branden har haft godt fat i hele bygningen. Foto: Kenneth Meyer 112 - 10. jun. 2018 - kl. 09:37 Operationschef om brand: - Den har haft et enormt omfang

Foto: Mads Rasmussen
Foto: Mads Rasmussen

Foto: Mads Rasmussen
Foto: Mads Rasmussen

Mads Rasmussen er vicevært i den lille forening på stedet, der tæller 15 andele. Han var selv på Lolland, da han blev ringet op af en underbo, der fortalte, at det brændte. Han og kæresten skyndte sig derfor hjem til København.

Deres lejlighed er sluppet med vandskader, men der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår de kan flytte tilbage, eller om det er nødvendigt at rive noget af bygningen ned.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

En beboelsesejendom er lørdag aften brudt i brand på Frederikssundsvej i København. Foto: Kennet Meyer 112 - 10. jun. 2018 - kl. 01:58 Kraftig brand hærger ejendom i København

Mads Rasmussen glæder sig over, at der ikke er nogen, der er kommet til skade.

- Der er heldigvis nogen, der handler hurtigt og får banket folk op, siger han.

Sanaz ejer skønhedsklinikken Perola, der ligger i stueetagen af bygningen. Hun hørte om branden på Snapchat.

- Jeg har ikke nogen forsikring, så jeg tænkte bare, at jeg virkelig ville være på den, hvis den blev ødelagt af branden, siger hun.

Sanaz ejer en skønhedsklinik i bunden af ejendommen. Nu må hun skuffe kunderne. Foto: Anthon Unger
Sanaz ejer en skønhedsklinik i bunden af ejendommen. Nu må hun skuffe kunderne. Foto: Anthon Unger
 

Det viser sig dog, at hendes klinik kun er blevet vandskadet. Først på tirsdag regner hun med, at hun får lov til at gå derind. Så hun må skuffe sine kunder.

Vil gennemgå lejligheder
Brandvæsnet havde søndag endnu ikke gennemgået bygningen.

- Når der ikke længere er fare for nedstyrtning, vil vi gå ind og gennemgå lejlighederne, der har været påvirket, sagde operationschefen tidligere i dag.

Selvom brandstedet endnu ikke er undersøgt, er der, ifølge operationschefen, noget, der tyder på, at branden er startet i et skralderum eller skraldespand i gården.

Der er ifølge beredskabet fem etager i den berørte ejendom, der ligger på Frederikssundvej 96 og 98. Otte lejligheder er direkte brandskadet, mens der er brand- og vandskader i omkring 12-14 lejligheder.

Sådan så det ud, da branden var på sit højeste. Foto: Kenneth Meyer
Sådan så det ud, da branden var på sit højeste. Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere