Efter voldsom togulykke i Belgien: En dræbt og 20 sårede

Ifølge byens borgmester var den dræbte ikke passager på toget

Et tog er forulykket ikke langt fra den belgiske by Leuven. Video: AP

Et tog, der var på vej mod Bruxelles, er forulykket. En person er død, og mindst 20 personer er sårede, heraf to alvorligt.

Det skriver flere udenlandske medier.

Toget havde netop forladt byen Leuven og var på vej til hovedstaden, Bruxelles, da en af vognene væltede om på siden.

Billeder fra stedet viser toget delt i to. Den ene del af toget er rullet om på siden og stoppet nær en bakke.

Personen, der er omkommet, var ikke passager i toget. Det oplyser byens borgmester, Louis Tobback, ifølge Sky News. I stedet var personen ude at hike i området, da ulykken skete.

Redningsmandskab siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den omkomne person blev fundet under den væltede togvogn, som han var blevet mast ihjel af.

Der var i alt 84 mennesker med toget, oplyser redningsmandskab til den belgiske avis Le Soir. 14 af dem er kørt på hospitalet for at blive behandlet for deres kvæstelser, skriver avisen.

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede afsporingen af den ene togvogn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leuven ligger 30 kilometer fra den belgiske hovedstad. Foto: Google Maps
Leuven ligger 30 kilometer fra den belgiske hovedstad. Foto: Google Maps

Al togdrift mellem Leuven og Bruxelles er indstillet.

Skærm

Hent flere
Hent flere