Efter Vollsmose-skyderier: Politi ophæver visitationszone

Efter 22 visitationer og fire sigtelser ophæves visitationszone, som blev oprettet efter skyderier

Visitationszonen blev oprettet efter skyderier i Vollsmose. (Foto: Ernst van Norde)
Visitationszonen blev oprettet efter skyderier i Vollsmose. (Foto: Ernst van Norde)

Politidirektøren ved Fyns Politi har besluttet ikke at forlænge visitationszonen ved udløbet i dag, torsdag den 26. juli 2018 kl. 12.00.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Visitationszonen blev indført 13. juli i et geografisk område dækkende nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Lindved Å til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej til Ørbækvej og mod vest Ørbækvej og Ejbygade til nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen.

- Der har i længere tid bølget en konflikt mellem nogle enkeltpersoner og deres medløbere. Der har været forskellige sammenstød og overfald, og det er endt i en spiral af gengældelse, sagde vicepolitiinspektør Jørgen Andersen fra Fyns Politi dengang.

Artiklen fortsætter under kortet.

Fyns Politi har i dag ophævet visitationszone i området omkring Vollsmose.
Fyns Politi har i dag ophævet visitationszone i området omkring Vollsmose.
 

Se også: Ballade i Vollsmose: Grupper skyder mod hinanden

I perioden er der gennemført 22 visitationer, og det har blandt andet medført sigtelse af 4 personer for mindre overtrædelser af loven om euforiserende stoffer.Der er i forbindelse med visitationerne ikke fundet våben.

Ophævelsen af visitationszonen sker på baggrund af resultatet af de gennemførte visitationer sammenholdt med, at der ikke i perioden har været yderligere alvorlige hændelser.

Visitationszonen har ifølge politiet således opfyldt sit formål.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere