Efterforsker drab i kriminelt miljø

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i sag om drab på den københavnske vestegn

Liget af en 25-årig mand blev fundet lørdag morgen i Tybjergparken i Brøndby Strand. Video: Anthon Unger.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet arbejder netop nu på at klarlægge, hvorfor en 25-årig mand blev dræbt natten til lørdag på Brøndby Strand. Men foreløbigt holder man kortene tæt ind til kroppen, hvor man ikke ønsker at gå i detaljer.

Den 25-årige blev fundet skuddræbt om morgenen på en boldbane i Brøndby Strand mellem Tybjergparken og Strandesplanaden.

Politiet mener, at morderen eller morderne gik målrettet efter den 25-årige. Han lå død i græsset langs en række træer i det øde område tæt på Køge Bugt Motorvejen, hvor trafikken, selv om natten, kan have overdøvet skuddene.

- Foreløbigt kan vi ikke sige noget om motivet til drabet, fortæller Olen Nielsen, efterforskningsleder, Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

Her undersøger politiet gerningsstedet med hunde. En retsmediciner holdt ligsyn på stedet og kunne konstatere, at den 25-årige var skudt. Foto: Anthon Unger Krimi Gik målrettet efter at dræbe 25-årig

- Men vi mener indtil videre, at der er tale om et drab, der er foregået i det kriminelle miljø, tilføjer han.

Kan det trække tråde til bandemiljøet?

- Det er for tidligt at sige endnu. Men, i forhold til den dræbte, så er han kendt for mindre kriminalitet, fortæller Ole Nielsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den dræbte ikke fra lokalområdet i Brøndby Strand, men bor på Københavns Vestegn.

Den dræbte er af etnisk tyrkisk oprindelse. Dette vil politiet dog ikke bekræfte.

112 - 14. nov. 2019 - kl. 10:21 Politiet: 20-årig blev skudt ned

Onsdag i sidste uge blev en 20-årig mand ramt af skud i Høje Taastrup, der ligger ikke så langt fra Brøndby Strand. Men politiet mener foreløbigt ikke, at der er forbindelse mellem de to sager.

Ole Nielsen ønske ikke at gå i detaljer omkring, hvordan drabet er begået, eller hvor mange skud, der er affyret, eller lignende.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere